Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5–6 - Bredo Morgestierne: Unionsspörsmaalet fra norsk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIONSSPÖRGSMAALET FRA NORSK SYNSPUNKT. 1 39
end at en saadan Diskussion baade kommer i Stand og leder til prak-
tiske Resultater. Jeg har den bestemte Tro, at endnu i dette Öieblik
den store Flerhed ikke blot i Sverige, men ogsaa i Norge holder paa
Unionen. Men lader man alt gaa sin skjceve Gang, kan ingen garantere.
hvorledes Stillingen i saa Renseende er om et eller to eller tre Aar.
Det gj~lder, at Unionsvenligheden paa begge Sider af Kjölen bliver sig
selv og de Farer, der truer dens Program, bevidst; det gj~lder, at sven-
ske og norske M~nd, der ser begge Rigers Lykke i Unionens Opret-
holdelse, forstaar at finde hinanden og slutte en Kjede til Vcern om
Unionen, at de indser Nödi·endzgheden af uden at spilde Tid at blive
enige, selv om det alene kan ske gjennem noget Afslag paa, hvad man
fra hver af Siderne anser som det i og for sig rigtigste og bedste.
Villigheden til at finde sig i saadanne Afslag vil imidlertid her som
overalt til en vis Grad v~re betinget af1 at man formaar baade at s~tte
sig ind i den anden Part~ Tankegang og med Fordomsfrihed at betragte
den forhaanden v~rende Situation, saaledes at man erkjender, at der i
hvad hidtil er skeet~ muligens kan findes Feil paa begge Sider. S3:a-
l~nge man, som Orvar Svenske, gaar ud fra, at man fra svensk Side
har opfört sig fortr~ffeligt i alle Dele, og at al Skyld er at söge paa
Normcendenes Side, er man nödt til med nogen Mistvivl at betragte For-
sögene paa at komme til gjensidig Forstaaelse. Mon nu virkelig nogen
for Alvor kan tro, at naar Historiens Dom om Unionens Udvikling -
lad os haabe, at vi ikke behöver at tilföie: og Oplösning - skal skrives,
da Sverige vil komme til at staa som Indbegrebet af Retf~rdighed, Bil-
lighed og Statsmandsklogskab, medens Norge faar sin Paaskrift som den
umedgjörlige., uregjerlige, ufornöielige, som det var umuligt i L~ngden
at komn1e ud af det med? Lykkeligvis kjender jeg fremragende sven-
ske M~nd, som har en anden Mening herom.
Jeg har i et tidligere lidet Skrift om U nionsforholdene udtalt, at
Sverige skal »gives den Ros, at det i det store og hele taget har v~ret
en rimelig Nabo og Unionsf~lle at komn1e ud af_det med. Lidt efter
lidt, efterhaanden som Norges aandelige og materielle Udvikling er skre-
det frem og vore Krav dermed vaxet i Styrke, er ogsaa disse Krav
. bleven imödekommet fra svensk Side».
Dette er det mig en Gl~de her at gjentage. Men jeg vil ligeover-
for en svensk L~sekreds ikke tilbageholde den Opfatning, at man fra
svensk Side ikke altid har iagttaget den gamle Visdomsregel, at skal man
have Glcede af, hvad man giver, saa maa rnan baade give i rette Tid og
give uden for sure Miner eller saadanne Bet~nkeligheder og Reservatio-
ner, so1n beröver Gaven eller Indrömmelsen det vcere af et Retf~rdigheds-
eller Billighedskrav dens V~rd. Mon <ler ikke skulde dcemre nogen
Forstaaelse heraf ogsaa i Sverige? Mon det blot skulde v~re i Norge
at man f. Ex. ikke er istand til at se Toppunktet af Statsmandsklogskab i
visse ifjor faldne Udtalelser af den svenske Regjering eller dens Med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
