Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5–6 - Bredo Morgestierne: Unionsspörsmaalet fra norsk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIONSSPÖRGSMAALET FRA NORSK SYNSPUNKT.
lemn1er, Udtalelser, <ler danner Nöglen til den nuvcerende politiske Si-
tuation her i Landet?
Det· kan ikke falde mig ind at rette nogen Bebreidelse mod svenske
M~nd, fordi der blandt dem - med Rod i den Opfatning, <ler herskede
i I 814 ~- endnu findes mange, der ikke kan forsone sig med, at den
sidste Re’st af Sveriges Fortrinsret i Unionsforholdet skulde forsvinde, og
de to Riger indrömtnes en fuldkommen J~vnlighed, i Form som i Reali-
tet. Det vilde meget mere vcere mcerkeligt, om ikke en saadan Opfat-
ning endnu havde temmelig dybe Rödder i det svenske Folk. Men be-
ncegte, at den findes der, og som Orvar Svenske betegne Paastanden
derom som en »Fantasi», tror jeg ikke gaar an. Det forekommer mig,
at 0. S.’s egne Udtalelser leverer det bedste Bevis derfor. Ha’n komtner
nemlig selv til det Resultat, at det ikke gaar an at gjennen1före Jcevnlig-
hedens Grundscetning paa Udenrigspolitikens Omraade. Her maa efter
hans Mening Sverige beholde Overledelsen. Der kan nu ikke tvistes om,
at naar to Stater staar i det Forhold til hinanden, at ·begge Staters Uden-
rigspolitik ledes af den ene Stat, saa udöver denne Stat paa dette Felt
et Overherredömme, et Supprernati over det andet. Uden at lcegge noget-
somhelst anklagende eller odiöst i U dtrykket Supprematister, bliver der-
for dette den statsretlig korrekte Betegnelse for Orvar Svenske og hans
Meningsfceller. Og jeg vil ikke tilbageholde den Mening, at denne Syns-
maade er ligesaa farlig for Unionens Fremtid som Separatismen. De to
Synsmaader er i Virkeligheden ogsaa saa besl~gtede, at de svenske Presse-
organer, der h~vder Sveriges angivelige Ret til fremdeles at beholde
Ledelsen af U denrigspolitiken, som Regel er de samme, der stiller Uni-
onens Oplösning i U dsigt som en ikke ukj~rkommen Eventualitet.
Efter min bestemte Overb~visning beror Muligheden af en ]ykkelig
Udgang af den nuvcerende Krise og overhovedet Unionens Bestaaen og
Udvikling til begge Folks Lykke först og fremst derpaa, at man i Sve-
rige formaar at arbeide sig ud af den traditionelle Opfatning, at det er
nödvendigt og politisk muligt at bevare en Rest af Sveriges Overherre-
dön1me i Form af dets Ledelse af Rigernes Udenrigspolitik. Derfor an-
ser jeg det for at vcere af saa overordentlig Vigtighed, om man kunde
faa alle rettcenkende svenske M~nd til at forstaa, at det Krav, man fra
norsk Side stiller paa, at Ligeberettigelsens Grunds~tning ogsaa paa
dette Punkt gjennemföres, er et Krav’) <ler stadig vil stige i Styrke og
aldrig vil kunne tilfredsstilles ved noget Palliativ, et Krav, der saa langt
fra at have sin tilf~ldige Foranledning i Popularitetsjagt fra det ene eller
det andet politiske Partis Side, meget mere bunder i en dyb, almengyl-
dig, berettiget Nationalfölelse, der aldrig vil kunne slukkes og kun ved
ydre Magt for en Tid vilde kunne holdes nere hos et Folk., der engang
har fölt, hvad det vil sige at tilhöre en fri og selvst~ndig Stat.
Det forekommer mig at v~re en fuldst~ndig Miskjendelse af denne
Fölelse hos det norske Folk, naar Orvar Svenske udtaler, at det ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
