Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5–6 - Bredo Morgestierne: Unionsspörsmaalet fra norsk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNlONSSPÖRGSMAALET FRA NORSK SYNSPUNKT.
,der skulde va:re Adgang for Kongen til at besa:tte Embedet saavel n1ed
norske som med svenske lVlcend. U denrigsministeren maatte gives S::ede
-i begge Rigers Statsraad, dog kun ved Behandlingen af de udenrigske
Anliggender. Han burde vel have Adgang til begge Rigers National-
forsamlinger og iövrigt inden sit Omraade indtage samme Stilling som
Statsraads-Medlemmer i begge Riger. Hvad hans konstitutionelle, straffe-
retlige Ansvar angaar, hörer det jo til de Ting, hvorom der i det prak-
tiske Statsliv forhaabentlig aldrig vilde blive Spörgsmaal. Men for den
statsretlige Logiks Skyld måa man have Bestemmelser herom. Man er
i saa Henseende ncermest henvist til Valget mellem den i og for sig
fuldkomnere Ordning, hvorefter U denrigsministeren kunde scettes under
Tiltale i hvert af Rigerne og dörnn1es af en unionel Domstol saaledes
organiseret, at fceldende Dom aldrig kunde afsiges udelukkende af Mcend
tilhörende det ene Rige, og den mindre fuldkomne, men mulignes let-
tere gjennemförlige Ordning.> hvorefter han alene kunde drages retsligt
til Ansvar og dömmes i det af Rigerne, som han efter sin Nationalitet
tilhörer.
Na:rmere ind paa Detaljerne af en saadan Ordning anser jeg det
-ikke nödvendigt her at gaa. Jeg vil kun bemcerke, at jeg efterat have
gjennemtcenkt Materien er kommen til det bestemte Resultat, at Ordnin-
gen ikke stöder paa afgjörende Vanskeligheder eller overhovedet paa
andre Vanskeligheder end de, der, som ovenfor antydet, vil kl~be ved
en hvilkensomhelst Ordning, naar först to Staters Anliggender skar sty-
res i Fcelleskab. Ingen vil vel f. Ex. paastaa, at den nuva:rende Ord-
ning, endog bortseet fra det for Norge uretfa:rdige i den, skulde vcere
uden sine store og betcenkelige \lanskeligheder !
Er derfor först Forstaaelsen af den nuv~rende Situations store Farer
,og Viljen til at imödegaa dem ·gjennem et energisk Forsög paa at til-
veiebringe Enighed mellem svenske og norske U nionsvenner tilstede, er
,det min faste Troj at saadan Enighed baade n1ed Hensyn til Ordningens
Principer og Enkeltheder vil . kunne opnaaes.
Hvorvidt der i saa Henseende bör tages noget officielt Initiativ fra
svensk Side, er et Spörgsmaal, som tilhörer den praktiske Politik, og
som ligger noget udenfor I-Iovedformaalet for denne Artikel.
Naar Orvar Svenske saa bestemt kommer til det Resultat~ at man
fra svensk Side bör foretrcekke en absolut Passiviteti har jeg dog mine
Tvivl om Rigtigheden af dette Standpunkt. Der kunde ialfald siges ad-
skilligt til Fordel for en mere aktiv Politik. Det kunde siges, at man
kanske altfar meget har ladet Sagerne gaa sin skjceve Gang, lagt H~n-
derne i Skjödet og seet paa, at Agitationen gjorde sin onde Gjerning,
satte Splid mellem Folkene og drev Udviklingen henimod Unionens
voldsomrne Sprcengning eller gradvise Oplösning. Det er neppe tvivl-
sornt, at Braadden vilde vcere brudt af den separatistiske Agitation i
Norge, hvis man i Sverige var istand til at enes om en paa samme Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
