Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5–6 - Bredo Morgestierne: Unionsspörsmaalet fra norsk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIONSSPÖRGSlVIAALET FRA NORSK SYNSPUNKT. 1 47
jmödekommende og fast U nionspolitik. Kom det til at staa for det nor-
ske Folk som en Kjendsgjerning, der ikke ved nogen Folketaler-Kunst
lod sig bortforklare, at den fulde Ligeberettigelse gjennem en unionel
Organisation af Udenrigsstyret kan opnaaes ’inden den nu bestaaende
Unions Ramme, men at Oplösningen af det diplomatiske Fcellesskab med
Oprettelse af et norsk Udenrigsministerembede er ensbetydende med
selve Unionens fredelige eller voldsomme Oplösning, har jeg den Tro.,
at der endnu findes tilstrcekkeligt af Sympathi for Unionen og Forstaa-
else af dens Nytte., til at et overveiende Flertal vilde v~lge at holde paa
Unionen.
Og Spörgsmaalet er da, orn der ikke ved et kraftigt Initiativ fra
svensk Side kunde bidrages vcesentligt til at bringe denne Klarhed over
Situationen. Imidlertid ·erkjender jeg fuldt ud, at man ber er inde paa
et Farvand n1ed mange Skjcer. Og det er muligt, at der fra den prak-
tiske Politiks Standpunkt kan reise sig Betcenkeligheder og Vanskeligheder
herimod af afgjörende Art.
Herpaa skal jeg ikke ncermere indlade mig. Hovedsagen er, at
svenske og norske Unionsvenner tager sig sammen til kraftig og enig
Handling forat vcerne om Unionen. Og dertil kr~ves, at man i begge
Riger ved, hvad man vil, og söger at mödes i et fcelles unionelt Pro-
gram der., om det end ikke reprcesenterer, hvad <ler for den enkelte
staar som det i sig selv bedste, dog er akceptabelt og gjennemförligt
og ialfald at foretrcekke for Unionens Sprcengning og en stadig öget
Bitterhed i Forholdet mellen1 de to Folk.
At yde et - det v~re selv det mindste - ’Bidrag til en saadan
öget Forstaaelse og enig Samvirken er Formaalet for ovenstaaende Be-
mcerkninger.
Brede Mcrgenstierne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>