Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 8 - Bredo Morgestierne: Svar til en kjölig svensk Unionsven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 34 SVAR TIL EN KJÖLIG SVENSK UNIONSVEN.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - – - -
at n1an efter Exempler fra andre Lande kan leve omtrent lige lykkeligt
og vel uden som 1ned Union. Jeg vil ikke tvistes med den cerede For-
fatter om Berettigelsen af denne Synsmaade. Det vilde lidet hjcelpe. Jeg-
vil endog erkjende, at jeg paa Professor .H.’s Pr~misser vilde komme til
omtrent samme I(onklusion som han. Han ser nemlig saa skeptisk paa.
den nu bestaaende Unions reelle Vcerd som Forsvarsforbund, at han en-
dog betvivler Norges Villighed til under en Krig, der ncermest maatte
true Sverige, at deltage med sine Stridskrcefter i det faelles Forsvar. Da
han selvfölgelig ikke antyder, hvad der jo ogsaa i sig selv vilde vcere
ligesaa forn~rmeligt som grundlöst, at det norske Folk skul_
de vcere
11zindre villigt end det svenske til att opfylde sine unionelle Forpligtel–
ser, maa han og de »eftertänksamme svenske män>), hvortil han henviser,
antagelig mene, at der omvendt heller ikke kunde gjöres Regning
paa Sveriges aktive Deltagelse i Forsvaret, hvis Faren ncerrnest truede
Norge. Er det kommet hertil med de to F_
olks Opfatning af sit Forhold
til hiaandeni indser jeg rigtignok heller ikke, hvorfor nogen svensk eller
norsk Statsmand skulde »l~gge to Pinder i Kors>> for at hindre den for-
melle Oplösning af en Forening, der allerede er i Bund og Grund saa.
raadden. Men jeg va rigtignok tilföie, at det er förste Gang jeg har
seet en saadan Anskuelse udtalt, og at jeg scerlig föler mig forvisset om,
at den Tanke aldrig er opkommet hos nogen Normand, att der, saalcenge
den nuvcerende Union bestaar, kunde vcere Tale om at unddrage sig·
Pligten til under en Krig att deltage i det f~lles Forsvar,
Jeg benytter Anledningen til i denne Forbindelse at berigtige en
Misforstaaelse af mine Ord om den norske ))Landvcernsparagraf», hvori
Professor H. gjör sig skyldig. Han siger at jeg beroliger svenske Lcesere
med, at den norske Krigsminister i Tilf~lde af Krig >>trygt vilde kunne
scette sig ud over Grundlovens § 2 5». Jeg har sagt nöiagtigt det mod-
satte heraf. Jeg skal ikke indlade mig paa, hvad en norsk Krigsminister
i heromhandlede Tilfcelde vilde anse sig berettiget til at gjöre. Men hvad
jeg i min forrige Artikel fremholdt var, at »de bedste Grunde taler for·
den Mening», at hvert af Rigerne uden att kr~nke den gjensidige For-
svarspligt er berettiget til enten i sin Allmindelighed eller ved Disposi-
tioner beregnede paa det enkelte Tilfcelde at tilbageholde en Del af sine
Stridskrcefter i Lokalforsvarets Tjeneste, saaledes att Grl. § 2 5 maa ansees
som en fuldt ud lovlig og forsaav-idt for alle V edkommende, altsaa og-
saa for en norsk Krigsminister bindende Bestemmelse. Meget kunde·
visselig tale for >:försvarspliktens legala reglering>>, og Modstanden her-
imod vil efter alt at dömme neppe komme fra de norske U nionsvenners
Side. Men dels synes den praktiske Betydning heraf i höi Grad over–
vurderet, idet der i Betragtning bl. a. af de to Rigers udstrakte Gr~n-
ser og mange Angrebspunkter rimeligvis aldrig kunde blive Tale on1 at
betage noget af Rigerne Adgang til af milit~re Hensyn at tilbageholde
en Styrke svarende til det norske Landv~rn som Depoter og i Lokal-
forsvarets Tjeneste. Og dels synes Spörgsmaalet om en saadan Befrestelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
