Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 8 - Bredo Morgestierne: Svar til en kjölig svensk Unionsven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVAR TIL EN KJÖLIG SVENSK UNIONSVEN.
tvärtom.>> Unionsspörgsmaalet kan blive et europa:iskt Spörgsmaal og
»för att möta en dylik eventualitet har Sverige behof af helt andra hjälp-
medel än dem, som den norska diplornatien inom eller utom vårt utrikes-
kabinett kan prestera.» Jeg vil nödig krcenke den cerede Forfatter; men
mon jeg skulde vcere alene om at finde en vis Cynisme i disse U dtalel-
ser, noget, som smager af at lade Retsspörgsmaalet aflöse af Magtspörgs-
-maalet? For Prof. I-I. er Diplomatiet, U denrigskabinetteti U denrigspoli-
tiken altsaminen »vår» og »vårt»; det er s’Venske Interesser det gja:lder at
varetage, og Sverige maa gjenne1n disse Institutioner söge at virke hen
til at staa i den gunstigst mulige Stilling ligeoverfor Norge. I dette
Öiemed skal altsaa Norge yde sit Bidrag til den fcelles U denrigsstyrelse !
Nu kan man ganske vist gaa ud fra, at Rigernes Udenrigesminister og
Diplomater fuldt vel forstaar sine Pligter som Rigernes fa:lles Embeds-
mcend og Repra:sentanter og som Fölge deraf har en Opfatning af sin
Opgave, som er vidt forskjellig fra den af Professor H. antydede. Men
blot at noget saadant offentlig kan udtales af en anseet svensk Mandi
viser, at den· nuvcerende Ordning for Norge rummer Fareri der, forekom-
n1er det mig, for enhver uhildet Mand maa godtgj öre Berettigelsen af de
fremkomne Reformkrav. Og, hvad det her scerlig gj~lder: i deres Öine,
som anser disse Krav fOf uopfyldelige fra svensk Side, maa den norske
Separatisme staa som den eneste konsekvente norske lJnionspolitik. Eller
som jeg tidligere har havt Anledning til at fremhceve: de der siger: Lad
os skilles, og de der siger: Sverige maa nödvendigvis beholde Overle-
delsen af U denrigspolitiken, komn1eri trods sine forskjellige U dgangs-
punkter, til at rcekke hinanden Haanden og gjöre fa:lles Front mod
begge Rigers U nionsvenner, der siger: lad os holde paa Unionen og
forat bevare den undergive den unionelle Bygning saadanne U dbedringer,
der kan gjöre den beboelig for begge Folk.
Det er derfor heller intet nyt af Aaret, at den Retning, Prof. H.
repra:senterer, ser skj~vt til det unionsvenlige norske Parti, der i den
indre Partipolitik betegnes som Höire, og strcekker Haanden halvt ud
mod vort separatistiske V enstre. Det er neppe nödvendigt at levere no-
get indgaaende Forsvar ligeoverfor Beskyldningerne mod vort Höire _for
Aar for Aar at have cendret sz·n Holdning i alle foreliggende Unions-
spörgsmaal og for at ville overtale Sverige til at rage Kastanienze af
llden. -Hvad det sidste angaar, turde en og anden, der har staaet Be-
givenhederne ncer, finde Grund til at spörge, om ikke Forholdet mellem
Sverige og det norske Höire med adskillig större Ret kunde betegnes
som det omvendte. Og hvad Forandring-erne i det norske Höires Unions-
politik angaar, vil enhver L~ser, der har fulgt Begivenhederne, vide, at
dette Partis U nionsprogram i Principet altid har v~ret et og det samme,
og at hvad der har vexlet og med forandrede Tidsomst~ndigheder nöd_
vendigvis har maattet vexle, alene har vceret Inddragningen i den aktuelle
Politik af Arbeidet_ for dette Programs Gjennemförelse i efter Omsta:n-
dighederne större eller mindre U dstrcekning. Kun den Hovedforandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
