Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 8 - Bredo Morgestierne: Svar til en kjölig svensk Unionsven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVAR TIL EN K JÖLIG SVENSK UNIONSVEN. 2 37
er indtraadt - og for den bcerer det norske Höire intet Ansvar - at
det som indtil Januar I 89r var det faelles norske nationale U nionsprogran1,
fra da af alene blev det norske Höires Unionsprogram, men svigtedes af
det nuvcerende Regjeringsparti, hvis Förere og Presse mere og mindre
aabent har skrevet Unionens Oplösning paa sin Fane.
Just i denne Splittelse ser imidlertid Prof. H. en Grund for
Sverige til at holde sig tilbage, til ikke ved en Tilslutning til det ene
norske Parti at kompromettere sig lige overfor det andet, og til ikke at
gjöre nogen Indrömmelse, forinden Partierne i Norge er blevne enige om,
hvad man fra norsk Side önsker.
Dette -tager sig jo overmaade godt ud. Men neppe nogen, der for
Alvor holder paa Unionen og vil arbeide for dens Bevarelse, vil lade
sig bestikke af dette R~sonnement. Det kunde lade sig höre, saa lcenge
det endnu kun var Modaliteter det gjaldt. Men naar Stillingen er bleven
den, at det just er om selve Unionens Bevarelse Striden staar, synes den
af den cerede Forfatter anbefalede Neutralitet og passive Afventen af
Stridens U dfald at tyde paa en alt andet end varm Interesse for det,
der er Stridens Gjenstand. Den svenske Mand, som under de nuvcerende
Omstcendigheder intet andet har at sige end dette: lad Partierne i Norge
först blive enige, saa skal vi se til, bör vcere sig bevidsti at han dermed
tillige siger: det faar gaa som det kan med Unionen, det er ikke U ma-
gen v~rd at söge at redde den.
Og omvendt: De der anser dette for at vcere Umagen vcerd, de
vil vcere temmelig uimodtagelige for disse akademiske Betragtninger om
Faren ved at engagere sig med det ene af de to Partier etc. De vil
simpelthen sige: her er jo intet Valg; her tales ikke om norske Höiremcend
og norske Venstremcend; den indre Partistrid er os ganske ~vedkommende;
men her tales om~ hvem <ler vil va:re med at opretholde Unionen ~g
hvem ikke. Med de förste allierer vi os; de sidste bekjcemper vi. Dette
er sund Realpolitik.
lVIen er det da U magen vcerd at arbeide for Unionens BevareIse?
Dette Spörgsmaal faar naturligvis forsaavidt en forskjellig Belysning seet
fra norsk og fra svensk Side, som selve Unionsvilkaarene for Tiden er
forskjellige for de to Riger. For Norges Vedkommende maa Spörgs-
maalet stilles saa: Kjöbes ikke Fordelene ved Unionen for dyrt ved de-
finitivt at maatte lcegge Overledelsen af nogle af de vigtigste norske
Statsanliggender i en anden Stats Haand? Kan en suvera:n Stats Vcer-
dighed og Interesser i L{Engden forsones n1ed en saadan Ordning? Dette
er alvorlige Spörgsmaal, til hvis Belysning jeg i min forrige Artikel har
sögt at yde et Bidrag.
Og naar jeg under Behandlingen af disse Spörgsmaal har vovet at
>)rette en varm Appel til alle svenske Ma:nd, <ler vil tcenke stort og cedelt»,
saa har intet va:ret fjernere fra min Tanke end - saaledes som Prof. H.
har opfattet mig - at appellere til svensk »JEdelmod>> for at opnaa Ind-
römmelse af de norske I<:rav. Hvad jeg har appelleret til, er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
