Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 8 - Bredo Morgestierne: Svar til en kjölig svensk Unionsven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVAR ’TIL EN KJÖLIG SVENSK UNIONSVEN.
virkelige politiske Forbrydelser) vilde man vel neppe risikere, at den
unionelle Domstol delte sig i to lige st~rke Partier efter Medlemmernes
Nationalitet.
Hvad endelig det rent parlamentariske Ansvar angaar, er det natur-
ligvis overmaade let paa Papiret at opkonstruere Tilfceldei hvor en strengt
gjennemfört Parlamentarisme ikke vilde kunne virke ligesaa automatisk
lige overfor to Staters F~llesminister sorn lige overfor en enkelt Stats
l\1inistre. Dette gjcelder saaledes baade de österrigsk-ungarske Fcelles-
ministre og de preussiske Ministre, som tillige er tysk Rigskansler eller
tyske Statssekretcerer. Men heldigvis har det praktiske Statsliv kun lidet
at opvise af herfra stammende Vanskeligheder. Der foreligger da ingen
Grund til at antage, at Vanskelighederne skulde blive större’) hvis Sverige
og Norge fik en f~lles U denrigsminister. Og de Vanskeligheder, der
maatte opstaa, vilde i Virkeligheden ikke vcere andre end de, <ler alle-
rede nu, om end kanske noget mere i det skjulte, er tilstede. Eller er
der nogen som betvivler, at allerede nu den son1 frelles virkende U den-
rigsminister staar i et vist Afhcengighedsforhold til begge Rigers National-
forsamlinger, og at en alvorlig og udbredt Misfornöielse med hans Em-
bedsförsel fra det norske Storthings Side under givne Omstc.endigheder
vilde kunne gjöre hans Stilling uholdbar? A.t en Forandring i Udenrigs-
ministerembedet fra ikke blot at 11irke) men ogsaa at organiseres som en
Fcellesinstitution skulde rumme Farer for vcerre K~onflikter end de, til
hvilke Spiren allerede nu under et ugunstigt Sammenstöd af 01nstcendig-
heder vil kunne vcere tilstede, er det vanskeligt at forstaa. Naar ProL
I-I. i denne Forbindelse taler om »Höire» og »Venstre» og en eventuel
fcelles U denrigsministers Stilling som Tilha:nger af det ene eller det andet
af disse Partier, er 0ertil at bemcerke, at det vil vcere en fcelles U denrigs-
ministers Opgave at staa saavidt muligt udenfor den indre Partipolitik,
en Bestrcebelse, sorn ogsaa spores i Lande med n1ere udprceget parla-
mentarisk Statsliv end det svenske og norske, men som naturligvis scerlig
maatte gjöre sig gjceldende, hvor U denrigsministeren skulde staa som Re-
presentant for to Staters fcelles U denrigspolitik.
Overhovedet paaligger - med Österrige-Ungarns Exempel for Öie -
Bevisbyrden den, der paastaar, at Organisationen af et fcelles U denrigs-
ministerium vilde stöde paa uovervindelige Vanskeligheder eller medföre
vcesentlige Ulemper. Prof. H. erklcerer sig jo enig med mig i, at Delega-
tioner ikke gjör synderligt hverken fra eller til. Volder ikke den unio-
nelle Organisation af det österrigsk-ungarske U denrigs1ninisterium nu
nogen vcesentlig Ulempe, og leder den ikke nu til nogen ubehagelig
Konflikt, vilde den heller ikke gjöre detj om man hjalp sig uden Delega-
tioner. Heri maa den cerede Forfatter vcere enig med mig, naar han yder
n1in Kritik af Delegationerne sin Anerkjendelse. Thi denne min Kritik var
just en K.ritik ikke af Delegationernes Brugbarlzed som Led i en unionel
Ordning, men af deres Nödi1
endighed for en saadan Ordning. Men er
vi enige om, att det rimeligvis vilde gaa ligesaa fortrceffeligt med det
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
