Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 8 - Bredo Morgestierne: Svar til en kjölig svensk Unionsven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVAR TIL EN KJÖLIG SVENSK UNIONSVEN. 2 39
sammen om U dövelsen deraf, som hvor den enkelte Stat er alene
<lerom.
Men at disse Indvendinger ikke danner nogen afgjörende Grund
mod at söge Unionen reddet gjennem en unionel Organisation af Uden-
rigsstyrelsen., er selvsagt. Var de en afgjörende Grund derirnod., vilde
dermed Beviset vcere fört for, at en Statsforbindelse 111ellem suvercene
og som saadanne ligestillede Stater enten var en U mulighed eller - da
Österrige-Ungarn viser det modsatte - ialfald medförte saa store Ofre
og Ulemper, at disse ikke opveiedes ved de Goder, som en saadan For-
bindelse kunde skjcenke.
At Ofrene og . Ulemperne ved den af mig antydede unionelle Or-
~ ganisation af U denrigsministerembedet skulde opveie F ordelene for begge
Riger ved den svensk-norske Statsforbindelse., synes det mig umuligt at
paastaa. Og s;:erlig finder jeg ikke de af Prof. 1-I. reiste Indvendinger af
nogen scerdeles stor V cegt.
Prof. H. anker over, at denne Organisation i min Artikel ikke til-
strcekkelig er udfört i sine Detaljer, og opkaster en Rcekke Spörgsmaal
.angaaende disse. Jeg skal herom bemcerke, at det laa og ligger helt
udenfor min Opgave at levere et bestemt formuleret Forslag til en unionel
Reform. At fremscette et saadant er ikke Enkeltmands Sag, og indlod
man sig derpaa, vilde man risikere at skade istedetfor at fremme Sagen,
idet de Feil og Ufuldkommenheder, der ved et Fors1ag istandbragt paa
denne Maade ikke vilde vcere til at undgaa, istedetfor retfcerdigen at lceg-
ges Forfatteren til Last, af n1ange vilde opfattes som nödvendigen kla:-
bende ved Reformen selv.
Forövrigt forekommer de i min Artikel givne Omrids rnig tydelige
n·ok, til at man med nogenlunde Bestemthed kan opgjöre sig en Mening
om Reformens Virkemaade, og de Tvivl, mine Antyclninger har fren1-
kaldt hos Prof. H., synes ialfald tildels kun lidet berettigede.
H vor den cerede Forfatter saaledes spörger, om lJdenrigsministeren
»skall förvandlas till en norsk gemensarn minister, mot hvilken Sveriges
riksdag kanske aldrig kan göra ett rättsligt ansvar gällande», saa har j eg
dog klart nok udtalt~ at ifölge den Ordning, som jeg har betegnet som
den efter min Mening fuldkornneste, U denrigsrninisteren skulde kunne
»scettes under Tiltale i hvert af Rigernei). Videre spörger den cerede
Forfatter, om i Unionsdomstolen »den norska halfvans friande utslag
skulle förtaga kraften af den svenska halfvans fällande utslag». Ja natur-
ligvis, ·ganske s0111 omvendt samtlige svenske Stemrners Votum for Fri-
findelse vilde hindre, at en svenskfödt U denrigsminister blev straffedömt
udelukkende ved norske Stemmer. Dette har jeg i min Artikel udtryk-
kelig udtalt, og det stemmer ganske med Ordningen i Österrige-Ungarn:
Det har da heller aldrig faldt mig ind, at denne S/de af Sagen skulde
vcere egnet til i Sverige at vcekke nogen alvorlig Betcenkelighcd. ,Som
politisk l\1agtmiddel pleier man jo nemlig i det moderne Statsliv ikke at
tillcegge Straffedon1me nogen s.cerdeles stor Betydning. Og gjaldt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
