Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 2–3 - I unionsfrågan. Brefväxling mellan Björnstjerne Björnson och Harald Hjärne - II. Björnstjerne Björnson: 25 Januar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I UNIONSF ÅGAN.
H vad det siste angår., så er det ikke godt at vite., hvor gra:nsen er
mellem sund ~rgj~rrighed og forfaengelighed; hvad de forste mål deri-
mot angår., kan jeg forsikre Dem, at hverken jeg eller nogen av dem.,
som står fr~mst i breschen, har republiken og unionens oplösning til
mål. De er os alene et middel for at nå selvsta=ndighed. Nårsomhelst
tar ’ZJi mot selvstmndiglzed innen kongedömet og unionen.
Da dette er så., er Deres forslag (selv om det var udförbart) aldeles
overflödigt. Vi tr~nger ingen udvortes magtfordeling med nogen; v1
tr~nger alene ubeskåret selvbest~mmelse.
Hvorfor?
Fordi det er vor ret ifölge vor grundlov og riksakt; fordi vi er et
like så dygtigt og ha:derligt folk som Svenskerne; og fordi det, at ha=vde
vor ret gjennem kamp og fare, er inledning til en höjere folkelig a=res-
fölelse og til större samholdskraft ~n den, vi nu har.
Nordm~ndene er, efter mit skjön, ikke det folk i Norden, som har
minst begavelse eller som har det svakeste karakteranla=g. Men dets
skj~bne har fört med sig, at det ikke har nok samholdskraft., ikke
nok folkelig ceresfölelse; derfor har det heller ikke lange mål. Det er
ikke så storslag;ent som det svenske (måske heller ikke så letsinnigt).
Det er ikke så flittigt og trofast som det danske (måske heller ikke så
nidkj~rt). Det tar og det slipper, det slipper og det tar igjcen både
personer og mål. Det lar det a=nten subbe fra dag til annen~ eller det
vil ha eventyr. Det kan s~tte i med al sin magt; men det må gå fort
over; det er ikke i samme mon cergj~rrigt, son1 det er forf~ngeligt.
Heftigt og hissigt i småting’) er det tålmodigt i store, så det med alle
sine fejl har anla=g for en a=del gjcerning, bare vilkårene er der. Men
vilkårenes vilkår er full selvbest~mmelsesret, så det kan sa=tte sin even-
tyrlyst og sine anl~g i at forme nye ting og om muligt gjöre disse til
eksempel for andre. Det må i adskHligt kunne bli et foregangsfolk.
Kan det få sin ~relyst og sin karakter f~stet i forsök på egen hånd
efter eget hode, og kan det samles i kamp for at nå derhen, da skal
De se, at det blir til noget, og at Norden får nytte av os.
Dette er fra langt, langt tilbake grunnen til den krig’) jeg er med
at före. At folkene i denne krig blir en del uv~nner, - ja, annerledes
kan ikke det norske folk v~kkes op forat gj ennemföre sin ret, og anner-
ledes kan ikke Svenskerne komme til at umage sig så vidt, at de ende-
lig opdager, at Nordma=ndene har en ret til selvsta=ndighet, der er j~vn-
god med deres egen.
Jeg ler ad gr~dekonerne på begge sider ! For jeg vet, att disse
to folk har en dyp trang til at beundre hverandre og holde av hver-
andre; der skal bare lit storsindethed til fra Sveriges side, og lit ud-
holdenhed til fra norsk, så er den der st~rkere ~n nogensinne !
Jeg ikke alene ikke >>tror» på nogen »europa=isk nödvendighed»
eller endog » pligt» for Sverige till at gj öre os uret (d. e. hindre os i at
få en egen handelsminister for vore egne konsuler - annet vil jo norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
