Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 7 - L. Dietrichson: Til erindring om Camilla Collett. Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
paa sin Hustru o g sine Börn, istedenfor at Hjemmet for Manden sora for
Kvinden skal være den Skole, hvori de opdrager hinanden og sig selv baade
for dette og hint Liv — en Kjærlighedens, en den gjensidige Offervilligheds
og Opofrelses Skole for Månd som for Kvinde?
Som man ser, har Tanken om den kvindelige Emancipation et vidt, et
meget vidt Felt at omspænde. Der gives, det forstaar sig, en
Kvindeemanci-pation, der kan gjöre Kvinden til en slet Hustru og en forsömmelig Moder;
vi behöver blot at betragte Kvindesagens Udvexter og Udskeielser for at faa
Öie for den Ting. Den tåler vi her ikke om. Udartningerne kan ikke
gjöre Sägen uberettiget, om de end kan skade den.
Hvor greb nu C. C. ind? Hvad forstod hun ved Kvindens
Emancipation? Jeg har sögt længe for at finde et Sted i hendes Skrifter, der ret
prægnant kunde udtrykke hendes, den Kvindes Opfatning af Emancipationen,
der til en Månd, der antydede for hende, at han ikke var nogen Ven af
eman-ciperede Kvinder, med fuld Ret kunde svare: »Ja — det er jeg heller ikke!»
og som dog har udfört et Storverk i Retning af Kvindens Emancipation hos os.
Endelig har jeg efter lang Sögen fundet det for hendes Opfatning
preg-nanteste Ord i »Amtmandens Dötre». Hun lægger det vistnok i Margrethes
Mund, og hun har vistnok etsteds udtrykkelig og med Ret udtalt, at hun gaar
videre end Margrethe i Fordringerne til Kvindens Emancipation, men dette
Ord er jeg vis paa, hun vil vedkjendes som det dybeste, det allerdybeste i den
Emancipation, hun kjæmpede for, naar hun läder Margrethe sige det ene,
simple Ord, der næsten lyder som en Frase, men — som vi snart skal se —
eier en dyb Sum af Indhold, dette Ord: »Kjærlighed er Kvindens
Emancipation». I Margrethes Mund vilde dette Ord vel sige: Kjærligheden til og hos
Manden og Barnet — det stemmer ialfald med andre Ytringer af M. — i C. C:s Mund
vil det sige noget meget mere. Jeg mener, at dette vil sige: giv Kvinden
Anledning til at arbeide for at udfolde al den Kjærlighed, hvoraf hendes Væsen
er mægtigt, saa långt hendes Evner rækker, saa vil ingen Kvinde forlange
nogen höiere Emancipation, thi en höiere kan i Virkeligheden ikke tænkes. —
Ordet »Kjærlighed» maa da kunne gjælde en videre som en snevrere Kreds —
lad os udvide den Kjærlighed, den gifte Kvinde nærer til Manden og Barnet
til at gjælde alt, hvad en Kvinde ser leve og aande: udvide den til at betyde
Kjærlighed til Ideer, til Fremskridt, til alt godt; og hvor saa Manden og
Barnet virkelig indfinder sig, bliver Hjemmet med en saadan Kjærlighed og
en af den baaren Virksomhed lyst og rigt, og Kvinden, den »emanciperede»
Kvinde, hvad hun bör være: Hjemmets velsignende og skjærmende Aand,
Mandens Medhjælp i höieste Forstand, den der forstaar, skatter og deler hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
