Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 7 - L. Dietrichson: Til erindring om Camilla Collett. Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
i Kjærligheden i en Grad, der omsider har gjort Mændene aldeles slöve
överför den i Livet, fordrer hun, at Mændene, der have saa klart Syn paa den
Kunst, de have lært hende at udöve, Kunsten at fornægte sig selv, dog ogsaa
engång selv skulle lære sig Selvfornægtelsens Kunst, at öfre, at give hende
til-bage, hvad de med Uret have rövet hende. Hin Klöft af kunstgjort
Forskjel-lighed i Kvindens og Mandens Kaar vil först hæves da, naar Kampen ikke
mere staar om Kvinden, men for Kvinden, og naar den Kamp er fört til Ende,
da med Kvinden, stöttende hende og stöttet af hende, til et långt höjere MaaL
Da vil Sundhed og Lykke vende tilbage og hele den »stygge Literatur» vil
være forsvunden. Hun kaster saa et Blik paa Mad. Stael og et varmt,
be-undrende paa George Sand. Efter en Episode, hvori hun paaviser, at
Napoleons bekjendte Svar til Mad. Stael, at han satte den Kvinde höjest, der bragte
de fleste Mennesker ind i Verden, var aldeles correct i det Uhyres Mund, der
selv bragte saa månge Mennesker ud af Verden, og hvorledes Nemesis for
hans ægteskabelige Forbrydelser traf ham i Maria Louises Skikkelse, gaar hun
over til at give et Billede af Kvindetrældommen i das biedere Deutschland,
hvor Bondekoner, spændte sammen med Hunde, trække Kjærren og Manden
gaar bagefter, eller endog paa Hjemvejen, naar Kjærren er tom, sætter sig op
og läder Könen og Hunden trække ham hjem, og dette Billede danner en
skjærende, men undskyldende og forklarende Modsætning til det hun saa
drager frem: de amerikanske Dame-Meetings-Excesser, der udmyntes af
Kvinde-emancipationens Modstandere, saavelsom de saakaldte frie Ægteskaber, der
kun forværre Kvindens Stilling istedetfor at forbedre den. Kvindens Sag er
for hellig og god til at skulle fremmes ved at löse alle Förpligtelser, paa samme
Tid den prisgiver Kvinden til al den Uridderlighed, det Letsind, den Utroskab,
den Mangel paa sædelig Renhed, der mylrer i de lösslupne Sansers forjættede
Land. Endelig havner Forfatterinden — efter et Blik paa den franske
Revolutions Kvinder — i de hjemlige Forholde, hvor hendes Slag altid falder
tungest, og overdrysser et sligt hjemligt Raisonnement med en klingende Latter.
der lyder frisk og velgjörende for Enhver, der har Öre for den sunde Förnufts
Tale. »Det Argument», siger hun, »hvormed man har mödt Spörgsmaalet,
hvorfor Kvinden, selv under Forudsætning af anerkjendt lige Dygtighed dog
med Hensyn til Lönning af hendes Arbejder sættes paa halv Sold, ja paa
meget mindre — det Argument, at hun spiser mindre og i det Hele er
sommere* (!) fölgelig trænger til Mindre, fortjener »en Pläds ved Siden af Sta
vns-baandet, Gabestokken, Skampælen og andre lignende Mærkværdigheder fira
forsvundne Aarhundreder, der kun geraader en oplyst Samtid »til ævig Spot,
Skam og Skjændsel». Den Satire, som herefter fölger ved at bygge Indstil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
