Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632
Vinden somnar, vågen domnar,
båten vaggar tung och trött,
solens klot år halft begrafvet, hafvet glänser purpurrödt.
Her hörer man stråks, at Dobbeltrimet inde i sidste Linje, — der
for-ørigt heller ikke, ligesaalidt som Rimet i første Linje, höides hele Digtet
igjennem, — alene virker överflödigt og forstyrrende under Læsningen.
Men forøvrigt behøver jeg blot at henvise til de ovenfor indtagne Prøver
for at gjøre det klart, hvor høit denne Digter ogsaa i formelt
Mester-skab kan naa, hvor han har været heldigst. Der er baade Fasthed og
Fylde i Versene i »Vårsång», »Babelstornet» og »Joconda»; og hvor der
er benyttet friere, rimløse Rytmer som i »Melancolia» og »Höstsång»,
har han med simple Midler opnaanet en lignende Virkning som den, vi
beundrer i Heines berømde Nordsø-Billeder.
*
Den tredie af de Forfattere, hvis Navne staar over denne Artikkel,
Axel Lundegård, kan som Lyriker ikke stilles ved Siden af de to andre,
om der end ogsaa i hans Samling findes ypperlige Ting. Men saa er
ogsaa Lundegård i høire Grad end Heidenstam og Hedberg tillige og
væsentlig Prosaforfatter og har paa det fortællende Omraade frembragt
en Række Værker, som hører til de bedste inden den nye svenske
Literatur (»Tannhäuser», »Titania», »Prometheus», »Faster Ulla» m. fl.).
Be-tegnende er det ogsaa, at de Digte i Samlingen, der staar høiest,
ube-tinget er de, som er hentede fra disse Bøger, saaledes »Två ballader»
og »Erie Lindenows sånger» (af »Titania»), »Chateau en Espagne» (af
»Faster Ulla») m. fl. Navnlig er »Titania», der i billedlig Klædning gjen.
giver Grundtanken i Romanen af samme Navn, et baade velformet og
fra Indholdets Side dybtænkt og gribende Digt, — denne halvt vemodige,
halvt ironiske Klage over Kjærlighedens lunefulde Blindhed,
personifice-ret i den Skakespeare’ske Alfedronning, der forlader Oberon for at kaste
sig i Armene paa det første det bedste langørede Æsel, som Skjæbnen
kaster i hendes Vei.
Kärlekens villkor bestämmas vid lottning!
Eros är grym och hård och blind! —
Känner du sagan om älfvornas drottning,
diktad af midsommarnattens vind?
Saaledes begynder Digteren Gjenfortællingen af Skakespeares luftige og
dybsindige Kjærlighedseventyr. Og han slutter med at lade den fingerede
Elsker gjøre Anvendelsen paa sig selv i disse smukke og rørende Vers:
Hon var Titania. Och hon
som, raglande, gräset nötte,
när aftonstjärnan pà fastet brann, —
den man, hennes ögon mötte
med känslans eld just i den stund,
då hjärtat väckts ur sin blund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Feb 20 23:17:38 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/svtidskr/1895/0638.html
