Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Danmark och det litterära Nobelpriset före 1917. Av Fredrik Vetterlund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Vetterlund
fra min Side snarere vil skade end gavne Sägen. I den sidste lialve
Sues Aar har jeg principiellt trnkket mig ud af al Deltagelse i
offentligt Liv, fordi jeg væsentlig ser paa Forholdene her hjemme ligesom
Recke eller som Rosenberg i disse Dage har ndtalt sig, — kun at, hvad
de væsentlig dömme om det litterære Publicum, for mig gjælder Land
og Folk i det hele. Men sa.a meget tror jeg at skylde min Stilling, at
jeg ikke tager Initiativet i en Sag, hvor jeg let vilde komme til at
staa temmelig ene (kurs. av artikelförfattaren) og hvor der fra svensk
Side maaske intet Hensyn vilde blive taget til min Anbefalning —
förste og maaske eneste gang jeg overhovedet benyttede min
Ind-stillingsret.
Jeg tror nemlig, at Sägen er långt vanskeligere, end De tænker.
Efter vor Samtale ifjor ang. Drachmann fölte jeg mig for hos dem
af mine Colleger — 2—3 Stykker — som jeg overhovedet tåler
förtroligt med, og af livilke jeg kun tör nævne Steenstrup. Man syntes at
mene, at Recke var gleden saa temmelig ud af den offentlige
Bevidst-hed baade her og især i Sverig, hvor Afgörelsen ligger. Han har jo
i senere Aar holdt sig stærkt tilbage, og hans Dramer ere, deres store
poetiske Skjönheder ufortalte, for kölig virkelighedsfjerne til at vinde
något stort Publikum i vore Dage. Men særligt i vore Dage er det
vanskeligere end nogensinde at opnaa noget, naar man ikke har aura
popularis med sig — liar man det, kan man til Gjengæld faa alt, hvad
man peger paa!
Men Riis-Knudsen lät icke detta avskräcka sig. På
sensommaren 1908 vände han sig direkt till Svenska akademiens sekreterare
och redogjorde i ett långt brev för situationen i Danmark sådan
ban såg den, och för Reekes poetiska förtjänster:
De vil sikkert være ret vel kendt med vore literære Forhold, men
jeg tiltroer dog ingen Udlænding at kende hele Dybden af deres
Usselhed.
Bröderna Brandes och tidningen Politikens redaktör Hörup ha
fullständigt terroriserat det andliga livet i 25 år, men det
skamlösaste är högerns egen hållning:
Kortsynetheden og Ligegyldigheden hos den ined Urette lovpriste
Estrupske Regering, der fattedes Sans for alt undtagen for Konge-
magtens Bevarelso og Kjöbenhavns Befæstning–gav Brandes et
forholdsvis let Spil. Selve Höirebladenes Kritik var i Hænderne paa
hele eller hal ve Medsammensvorne, det Kongelige Theater –-var
fuldkomment i Fjendens Magt, kun Dagmartheatret gjorde under min
Ledelse i otte Aar Front mot Retningen, for hvis særdeles Had det
var Genstand. Kultusministeriet beherskedes den meste Tid af Folk,
der i Hjertet vare Brandes’ Aands- og Forbundsfæller. Intet under
derför, at han var istånd til at lukke alle Sunde for de Genstridige.
Og en aldrig svigtende Hjælper fandt han i den Höirepartiets
Trolöshed överför deres Egne, der gjorde dem til passive Tilskuere ved Alt.
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
