Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel I - A. Den æsthetiske Produktivitet. Hvorfor der begyndtes med aesthetisk Produktivitet, eller hvad denne Produktivitet har at betyde totalt forstaaet - § 1. At „Christenheden“ er et uhyre Sandsebedrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være sikker paa sig selv, eller rettere (hvad der er det Sikkreste
og det eneste Sikkre) i Frygt og Bæven forholde sig til Gud,
at ikke det Omvendte skeer, saa han ikke bliver Den, der nu
faaer Andre paa Gleed, men de Andre De, som faae Magt
over ham, saa han ender med selv at blive stikkende i det
Æsthetiske. Han maa altsaa have Alt i Beredskab, for, dog
uden nogen Utaalmodighed, saa hurtigt som muligt, just naar
han har faaet dem med sig, at bringe det Religieuse frem,
saa de samme Mennesker med Hengivelsens Fart i det
Æsthetiske, løbe lige Panden mod det Religieuse.
Det gjælder om, hverken for hurtigt eller for langsomt
at anbringe det Religieuse. Gaaer der for lang Tid imellem,
saa kommer strax Sandsebedraget op, at nu er den æsthetiske
Forfatter blevet ældre og derfor religieus. Kommer det for
hurtigt, bliver Virkningen ikke stærk nok.
Antaget, at det er et uhyre Sandsebedrag, at alle disse
mange Mennester kalde sig og ansees for at være Christne:
i denne Fremgangsmaade er ingen Dømmen og Fordømmen.
Den er en sand christelig Opfindelse, kan ikke øves uden Frygt
og Bæven, kun i sand Selvfornegtelse. Hjælperen er netop
Den, der faaer alt Ansvaret og har al Anstrengelsen. Men
derfor har ogsaa denne Fremgangsmaade Værd i og for sig
selv. Ellers gjælder det, at en Fremgangsmaade kun har
Værd i Forhold til hvad der opnaaes ved den. Man dømmer
og fordømmer, man støier og larmer: dette har ikke Værd i
og for sig selv — man regner paa saa at udrette Meget
derved. Anderledes med den her beskrevne Fremgangsmaade.
Antaget, at et Menneske havde indviet sig til at bruge den,
antaget, at han et heelt Liv havde øvet den — og antaget,
at han Intet havde udrettet: han har alligevel ingenlunde
levet forgjeves; thi hans Liv var sand Selvfornegtelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
