Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel I - A. Den æsthetiske Produktivitet. Hvorfor der begyndtes med aesthetisk Produktivitet, eller hvad denne Produktivitet har at betyde totalt forstaaet - § 3. Det Sandsebedrag, at Religieusitet og Christendom er Noget, man først tyer til, naar man bliver ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tanken om Christendommen engang paa En, saa udviser man
den Sag til man bliver ældre, og man beroliger sig ganske
— thi, siger man til sig selv, i Grunden er jeg jo Christen.
Det lader sig saaledes vist ikke negte, at der i Christenheden
ere De, der leve lige saa sandseligt som nogensinde nogen
Hedning, ja endnu sandseligere, fordi de have denne ulyksalige
Tryghed, at de i Grunden ere Christne. Men den Afgjørelse
at blive Christen, skubber man af sig saa længe som muligt,
ja man har faaet een Hindring mere; thi man sætter en
Ære i at være ung saa længe som muligt — og først naar
man bliver gammel, tyer man til Christendommen og
Religieusitet; og man vil saa nødig gjøre den Tilstaaelse, at man
bliver gammel — men først naar man bliver gammel, tyer
man til Christendom og Religieusitet.
Dersom man altsaa bestandigt kunde blive ung, vilde
man slet ikke behøve hverken Christendom eller Religieusitet.
Dette er en for al sand Religieusitet yderst fordærvelig
Vildfarelse, som har sin Grund i, at man forvexler det i
Tidens Forstand at blive ældre med det i Evighedens
Forstand at blive ældre. Det lader sig vistnok ikke negte, at
det oftere er seet dette lidet opbyggelige Phænomen en
Ungdommelighed, der med blussende Lidenskab var det Æsthetiskes
Tolk, naar saa Ungdommens Tid var forbi, forvandlet til en
i een Forstand afspændt, i en anden Forstand overspændt
Religieusitet, der havde alle Alderens Feil. Det lader sig
heller ikke negte, at Mangen, der fremstiller det Religieuse,
som af Frygt for, at det ikke skal blive alvorligt nok, gjør
det baade for strengt og for knarvurrent. Sligt og meget
Andet kan bidrage til, at hiint Sandsebedrag bliver
almindeligere og sætter sig fastere — men hvad hjælper det? det der
skal hjælpe er jo netop hvad der kunde bidrage til at hæve
Sandsebedraget.
Vil da en religieus Forfatter røre ved hiint
Sandsebedrag, saa maa han som med eet Slag begynde paa een
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
