- Project Runeberg -  Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed /
25

(1859) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel I - A. Den æsthetiske Produktivitet. Hvorfor der begyndtes med aesthetisk Produktivitet, eller hvad denne Produktivitet har at betyde totalt forstaaet - § 3. Det Sandsebedrag, at Religieusitet og Christendom er Noget, man først tyer til, naar man bliver ældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gang at være æsthetisk og religieus Forfatter. Men Eet
maa han for alt ikke glemme, Menten, hvilket der er hvilket,
at det Religieuse er det, der afgjørende skal frem. Den
æsthetiske Frembringelse bliver et Communications-Middel, og for
Den, som muligt kan behøve det (og antaget, at
Christenheden er et uhyre Sandsebedrag, ere disse Mange), et Beviis
for, at den religieuse Frembringelse umuligt lader sig forklare
af, at Forfatteren er blevet ældre; thi den er jo samtidig —
og samtidigt er man dog vel ikke blevet ældre.

Maaskee lykkes det slet ikke paa den Maade, maaskee,
Skaden kait ikke blive stor. Skaden kan i Maximum blive
den, at man ikke ret troer paa en saadan Meddelers
Religieusitet. Nu vel! En Meddeler af det Religieuse kan dog
nok ofte vare for ængstelig betræffende selv at blive anseet
for religieus. Naar saa er, viser dette netop, at han ikke i
Sandhed er den Religieuse. Det er hermed ligesom naar
En, der vil være Lærer, for meget beskæftiger sig med den
Tanke, hvad De, han vil lære, dømme om ham og hans
Underviisning, Viden o.s.v. En saadan Lærer kan i at lære
egentlig slet ikke røre sig. Sæt han f. Ex. ansaae det for
rigtigst, for den Lærendes Skyld, om Noget, han nok forstod,
at sige, at han ikke forstod det: ih, bevares, det turde han
ikke vove af Frygt for, at den Lærende virkelig skulde troe,
at han ikke forstod det, ɔ:, han duer egentlig ikke til at være
Lærer; skjøndt kaldende sig Lærer, er han saa langt fra at
være det, at han egentligen aspirerer til at blive indkaldt med
Udmærkelse — af den Lærende. Eller det er som naar en
Bodsprædikant, der vil strengt straffe Tidens Laster — meget
beskæftiget sig med, hvad den Tid, han straffet, dømmer om
ham: han er saa langtfra at være en Bodsprædikant, at han
snarere er en Nytaarsgratulant, der blot gjør sig lidt
interessant ved denne for en Gratulerende besynderlige Habit. Og
saaledes ogsaa med den Religieuse, der, om galt skulde være,
ikke kunde udholde at ansees for den Eneste, som ikke var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:47:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/synspunkt/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free