Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel I - A. Den æsthetiske Produktivitet. Hvorfor der begyndtes med aesthetisk Produktivitet, eller hvad denne Produktivitet har at betyde totalt forstaaet - § 4. At man, selv om et Menneske ikke vil gaae med, hvorhen man stræber at føre ham, dog kan gjøre Eet for ham: tvinge ham til at blive opmærksom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da et Menneske lever i denne Indbildning, altsaa lever i
ganske andre, i reent æsthetiske Kategorier — hvis saa En
ved æsthetisk Fremstilling er istand til ganske at vinde og
fængsle ham, og nn veed at anbringe det Religieuse saa
hurtigt, at han med denne Hengivelsens Fart løber lige ind i
det Religieuses meest afgjørende Bestemmelser: hvad saa?
Ja, saa maa han blive opmærksom. Dog hvad deraf videre
følger, kan Ingen sige forud; men opmærksom maa han blive.
Muligt at han virkelig kommer til Besindelse over, hvad det
dog har villet sige, at han har kaldet sig Christen. Muligt
at han bliver rasende paa det Menneske, der har tilladt sig
dette mod ham; men opmærksom er han blevet, han kommer
til at dømme. Muligt at han for atter at faae sig selv
tilbage, dømmer den Anden at vare en Hykler, en Bedrager,
en Halvgal — hjælper ikke, han ene dømmer, han er blevet
opmærksom.
Ordentligviis vender man Forholdet om; og med
Sandhed var Forholdet omvendt, da Christendommen forholdt sig
til Hedenskab. Men man overseer reent hvor forandret
Situationen er, at Bestemmelsen: Christenhed sætter alle Forhold
ind i Reflexionen. Ordentligviis anvender ogsaa i
Christenheden Den, der vil stræbe at føre Menneskene til at blive
Christne, Alt for at betrygge, at han selv er Christen, han
forsikkrer og forsikkrer. Han lægger ikke Mærke til, at her
fra Begyndelsen er en uhyre Confusion; thi det er jo Christne,
han henvender sig til. Men er det Christne, han henvender
sig til, hvad vil saa det sige, at faae dem til at blive Christne.
Ere de derimod efter hans Mening ikke Christne, medens
de dog kalde sig Christne, saa viser jo dette, at de alligevel
kalde sig Christne, at her er en Reflexions-Bestemmelse. Vi
ere altsaa ved Situationen i Reflexionen, men saa maa ogsaa
hele Taktiken gjøres om.
Dette kan jeg nu ikke videre udføre her, hvorledes det
Christenheden først og fremmest behøver, er en ganske ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
