Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel II. Min personlige Existerens Forskjellighed tilsvarende til Produktivitetens Væsens-Forskjellighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At overhovedet Presse11, som repræsenterende den abstrakte,
npersonlige Meddelelse, isccr da Dags-Pressen, reent formeli,
uden Hensyn til om det er sandt eller usandt hvad den siger,
bidrager enormt til at demoralisere, fordi alt deiUpersonlige,
der igjeri er mere eller mindre det Ansvar- og Angerlose, er
demoraliserende; at Anonymiteten, det hoieste Udtryk for Ab-
straktionen, Upersonligheden, Angerloshede11, Ansvarlosl)eden,
er en Grund-Kilde til den moderiie Demoralisationz sra den
anden Side, at Anonymiteien vilde allersnnplrst modarbeideo,
at der vilde tilveiebringes et saare gavnligt Correctio mod
Presse-Meddelelsens Abstrakihed, naar man engang igjeii
vendte tilbage til Oldtideii og lærte, hvad det er at veere et
enkelt Menneske, hverken mere eller mindre,’ hvilket en For-
fatter dog vel ogsaa er, hverkenmere ellei« mindre: dette er
indlysende Men hvad er i vore Tider, hvor det er blevet
Viisdom, det som er det Ondes Hemmelighed, at man ikke
skal spørge om Meddeleren men kim om Meddelelseii, blot
om hvad, om det Objektive — hvad er i vore Tider en
Forfatter? Det er, ofte selv naar haii er navngiven, et x,
et npersonligt Noget, der ved Hjælp as Tryk henvender sig
abstrakt iil Tusinder og Tusinder, men selv er nseei, ukjendt,
levende saa skjult, saa anonymt, saa npersonligt som muligt,
formodentligen for at Modsigelsen ikke skal blive aabenbar og
paafaldende mellem det uhyre Meddelelses-Middel og det at
vcere et enkeltMenneske, maaskee ogsaa fordi hair frygter den
Control, som Tilværelsen dog egentlig skal have med Enhver,
der vil lære Andre, at see ham, hans personlige Existeren og
dennes Forhold til Meddelelsen Dog alt Dette, der for En,
som vilde studere de moderne Staters Denioralisation, vilde
være i hoi Grad at paaagte —4 alt Dette indlader jeg mig
ikke videre her paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
