Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel II. Min personlige Existerens Forskjellighed tilsvarende til Produktivitetens Væsens-Forskjellighed - A. Den personlige Existeren i Forhold til den æsthetiske Produktivitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. . »3——3»«»
ting, og da blandt Andet heller ikke nnderstottede ved det
Sandsebedrag, at den Gjerniiig, de udføre, er deres Embede
eller Levebrød
Altsaa, dette maatte gjøres, det blev ogsaa gjort, ikke i
Nye og i Ree, men hver evige Dag. Jeg er overbeviist om,
at en Sjettcdeel af Enten— Eller, lidt Coterie, og saa en
Forfatter man aldrig fik at see: det var iscer paa Langdeii »
blevet noget ganske anderledes Overordentligt Nu derimod .
havde jeg betrygget mig at kunne arbeide saa anstrenget som
jeg lystede, og som Aanden tilskyndede mig, uden at frygte
for at faae for megen Anseelse; thi jeg arbeidede i en vis
Forstand lige saa anstrenget i en anden Retniiig «- mig selv
imod. Kun en Forfatter vil egentligen kunne forstaae, hvad
det er for en Opgave: at arbeide qua Forfatter-, det er, med
Aanden og Pennen, og saa saa godt som at vare til Tjeneste
for Enhver. Det er (om det end tillige berigede mig over-
ordentlig med Iagttagelse) en Maalestok for Critik, som vilde
bringe de Fleste til Fortvivlelse; thi det er absolut at tage
ethvert end det mindste Sandsebedrag bort, og give det rene
Idee-Forhold —— og sandeligen det er ikke Sandheden, der
behersker Verdeii, men Sandsebedragene« Om en Præstation
var saa eminent, som den endnu aldrig er seet — naar blot
Forfattereii lever saaledes: saa skal han i ganske foie Tid
have sikkret sig mod verdslig Anseelse, og mod Mængdens
bestialske Smiger. Thi Mængden har ingen Idealitet og
derfor ingen Kraft til at fastholde en Forestilling trods en
Tilsyneladelse, Mængden gaaer altid i Tilsvneladelsens Snare.
Det idelig og idelig at blive seet og at vcere seet og i det
tilfældigste Selskab, det er nok til at Mængden taber Fore-
stillingeii og snart bliver leed og kjed af En. Og til at op-
naae det idelig at være seet, behøves endda ikke saa megen
Tid, naar man blot snildt (o: menneskelig talt afsindigt) be-
nytter Tiden rigtigt, det er til at gaae frem og tilbage paa
eet og samme men det meest besøgte Sted i Byen. Enhver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
