Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel III. Styrelsens Part i mit Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
men bestandigt Under det Religienses Beslag, der passede
paa, som sagde det: er Dn ikke snart færdig dermed; og jeg
forstod mig selv i at tilfredsstille det Religiense ved at blive
religictis Forfatter-
Mig havde Styrelseii nu engang bundet; jeg er, maaskee
som en mistænkelig Perso11, blevet holdt paa meget knappe
Digtet-. Jeg er vant til at leve saaledes, at Maximnm af
Tid jeg mener at have tilbage er et Aar, stundom, ikke sjel-
dent, naar der ret skal svanides paa, lever jeg paa 8, ja paa
Dags Sigi. Og Baand havde Styrelseii paa mig i enhver
Henseende. J Retning af æsthetist· Frembringelse knnde jeg
ikke løbe fra den, saaledes forstaaet, at det endte med, at jeg
selv havde mit Liv i det LEsthetiste» Tl)i selv om det Reli-
giense ikke havde været bag ved, hiiii »Pal i Kjodet«’ vilde
dog have forhindret mig deri. Og i Retning as religieust
Forfatter-Tab havde Styrelseii ei Baand paa mig, at jeg ikke
anmaosede mig Noget, da jeg forstod mig selv at være i en
stor Gjeld.
Og nu kommer jeg til et Udtryk om mig, Forfatteren,
et Udtryk, som jeg pleier at bruge om mig selv, naar jeg
taler med mig selv, et Udtryk, som forholder sig til hele Pro-
dnktivitetens inverse Gaiig (at jeg ikke er begyndt medfat
sige, hvor jeg vilde hen), som forholder sig til min Egenskab
af Iagttager, samt min Bevidsthed om at være En, der selv
trænger til Opdragelse: at jeg, i Forhold til Intellectnali-
tetens og Religiensitetens Gebeter, med Sigte paa det Begreb
»at existere« og saa paa det Begreb »Christenhed«, er som
en Spion i haiere, i Ideens, Tjeneste — jeg har intet Nyt
at forkynde, jeg er udeii Myndighed, selv stjnlt i et Bedriig
gaaer jeg ikke ligefreiii tilværks men indirekte-nnderfnndigt,
er ingen hellig Mand, kort som en Spion, der i at spionerc,
i at vide Besked om Mislighederne og Sandsebedragene og
det Mistamkelige, i at holde Opshiiet selv er under det stren-
geste Opsyn. See, Politiet bruger jo ogsaa saadanne; det
5sss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
