Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel III. Styrelsens Part i mit Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udvcelger dertil ikke jnst Folk, hvis Liv altid var det ret-
skafneste, der sees blot paa, at det er forfarne, listige, intri-
guante, klsgtige Folk, som talt snnse altiug op, overalt skaffe
Spor og gjøre aabenbart. Saa har Politiet end ikke Noget
imod, at det ved Hjælp af en Saadans rila sine acta har
Haand i Hante med ham, at det just derved kan tvinge ham
til ubetinget at finde sig iAlt, at lystre, og ingen Ophævelser
for sin Persoii at gjore. Saaledes ogsaa med Styrelsen, kun
er der denne uendelige Forskjel mellem den og det borgerlige
Politie« at Styrelseii, som er den forbarntende Kjerlighed»
just af Kjerligl)ed bruger et saadant Menneske, frelset og op-
draget ham, medens den bruger al hans Klogt, der saaledes
helliges og indvies« Men som selv behovende Opdragelse
forstaaer hent sig at være forpligtet i den meest ubetingede
Lydighed Det er ganske vist, at Gitd kan fordre ubetinget
Alt af ethvert Menneste, at han ubetinget st«al finde sig i
Alt, men det er ogsart ganske vist, at Bevidstlyed oni tidligere
Vildfarelser hjælper betydeligt til Hurtighed og Adrcethed i
saa Henseende«).
s) Vilde Nogen (hoad jeg vilde falde en starnsindig VeinierkningJ sige »naar
saa er, naar den Opfattelse, at Dit er som en Sbion, et sand, saa er jo
den hele Forsatter-Viitsottibcd en Art misanthropisk Form-dette, en For-
brydelse mod det at omse Menneste–: saa vilde jeg svare: anh, ja, Fur-
brvdelsttt er nemlig den, at jog christelige har elsket Gad. Jeg bnr
ilke med den mindste Brokdderl af den mig forandre Evne stræbt at udtrvlle
dette (so1n maaskee cr at elske Menneskene): at Verden er gud, elsker det
Sande, til det Gode, at Tidens Fordring er Sandhed, nt Slægten er det
Sande eller vel endog Gud, og Ongaveit derfor Cgoelliistshegelskt at til-
fredsstille Samtiden. Tegrlimod, jeg har stræbt at udtrykte- at Vrrdeii,
om den ilte er ond, er niirsdelrnandigz at «Tideuo Fordring-« altid er
Daarslab og Taabeligheder; at Sandheden i Verdeiis Øine er en latterlig
Overdrivelse eller en sier Overflodighed; at det Gode maa lide. Jeg har
straln at udtrykte, at det at anvende Categorien »Sleegt« naa det at være
Menneske, isrrr sont Udtrvk for det Hoieste, er Misforstaaelse og Hedenskab,
fordi Slægten: Menneste ikke blot ved Slægtens Fortrin rt forskjellig fra
en th·e-Sickgt, men ved dette Mennestelige, at i Slægten er hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
