Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel III. Styrelsens Part i mit Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Mere dette er dog vel aabenbart, at Christenheden er
lovet vild i Reflexiott og Klogskab. Untiddelbar Pathos, ja
selv om En i umiddelbar Pathos offrede sit Liv: hjælper
ikke; der disponeres over altfor megen Reflexion og Kløgt til
ikke at kunne gjøre hans Betydnittg til ingen. Selv for at
en Martyr i disse Tider skulde gjøre Gavn, maa han have
Enkelt (ikke en enkelt Udmterket tnen hver Enkelt) mere end Slægten, hvad
der ligger i Gttd5-Forholdet (og hvad der er Christendom, hvis Categorie
just er den as en hoistteret christelig Samtid sont saa seer ndleete: den En-
kelte), da det at forholde sig til Gud er langt høiere end at forholde sig til
Slægt eller gjennem Sltegt til Gud. Dette har jeg stræbt at udtrykke; jeg
har ikke deelatnerkt eller tordnet, ikke doeeret, nlen gjot·t aabenbart, at det
ogsaa i vor Tid er saa, er sorgeligt og forvirret bevendt med det Gode og
Sande, med Tiden og Samtiden; jeg har stræbt at gjore det aabenbart
tned al den List og Underfundighed, der stod til min Tjeneste. Jeg hat i
Modsætning til den Betragtning og det Liv, der blot ntenneskeligt og men-
neskeligt-selvbehageligt elsker det at være Menneske og forraader Gud, i
Modsætning dertil har jeg begaaet den Forbrydelse at elske Gud og stræbt
vaa enhver Maade, men indirekte, qui- Sbion, at saae Forrtederiet gjort
aabenbart. Antaget, at jeg ganske frit havde diSvoneret over mine Evner
tog at det ikke havde veeret saa, at en anden Magt hvert Øieblik knnde
tvinge mig, naar jeg ikke vilde med det Gode), saa knnde jeg lige ska det
forste Øieblik have converteret hele min Produktivitet ind i Tidens Ju-
tetcesse; jeg-har havt det i min Magt (hvio dette Forraderie forøvrigt ikke
vilde vare blevet straffet snalede6, at jeg var blevet tilintetgjort) at blive
Tidens Fordring, og var san, goethiskphegelslh blevet etBeviis mere for at
Verden er god, at Slægten er det Sande og Samtiden Jnstantsen, Yndli-
knnt Sandhedens Ovsinder og Dommer o. s. v., thi ved dette Forreederie
vilde jeg have naaet at gjøre overordentlig Lykke i Verden o.s.v. Jstedet
derfor blev jeg Ogsaa tvungen) Svion. Noget Fortjenstligt er der ikke
deri; min Salighed betreeffende fortroster jeg mig sandeligen ikke dertil.
Men barnligt glæder det mig dog, at jcg har tjent saaledes, medens jeg i
Forhold til God ossercker denne min hele Virksomhed mere bestanimet og
undseelig end et Barn, der forener Forældrene, hvad For-aldrene have
forceret Barnet. O, men er dog vel Foretldrene saa grusomme, at de, »
istedetfor at see lidt venligt til-Barnet og gaae ind i dets Jder, at det et en
Prasent, tage Forminan fra Barnet og sige »det er jo vor Eiendom-«-
saaledes ogsaa med Gad, saa grusom et han ikke, naar man san Gave
bringer ham — hans Eget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
