Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bilag „Den Enkelte“. Tvende „Noter“ betræđfende min Forfatter-Virksomhed - No. 2. Et Ord om min Forfatter-Virksomheds Forhold til „den Enkelte“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enkelt Menneske! Enhver Alvorligere, der veed, hvad Opbyg-
gelse er, Enhver, hvo han sorovrigt er, Hoi eller Lav, V iis
eller Eenfoldig, Mand eller Owinde, Enhver, der nogensinde
har folt sig opbygget og Gnd nccrvccrende hos sig, vil dog
vel nbetinget give mig Ret i, at det er nm uligt at opbygge
eller at opbygges en masse, endnu umuligere end at vane
„forelsket en gviUre" eller en masse: Opbyggelse forholder
sig endnu bestcmtere end Elskov til den Enkelte. Den Enkelte,
ikke den i Udmcrrkethedens og den seerlige Begavetheds For-
stand Enkelte, men den Enkelte i den Forstand, i hvilken
ethvert Menneske, ubetinget ethvert Menneske kan veere og
skal vare, skal satte sin LEre, men sandeligen ogsaa vil sinde
sin Salighed i at vare en Enkelt. Enhver Enkelt af de
Mange, der have last i mine opbyggelige S krifter — og til
Opbyggelse, Enhver, paa hvem jeg som opbyggelig Forfatter
kan have haft nogen Indflydelse — hvis han (og dette skylder
han jo sig selv, den Dommende, maaskee dog ogsaa mig, som
ofte nok har maattet holde for der, hvor just ikke V iis -
dommen dommer) i en stille Time redeligt v il forelagge sig
selv det Sporgsmaal, om jeg bedrog ham ved denne Tale
om den Enkelte, om jeg bedrog ham ved for denne Tankes
Skyld (at jeg kunde faae den behorigt strammet, og, om
m uligt, ham gjort behorig opmarksom paa den) en Stund
at udsatte m ig*) for de Manges Latter, og for hvad M isun-
At det foruden af den her anforte Grund tillige var af andre Grunde, vil
jeg her ikke udfore, end ikke dette, at det ogsaa var for, om muligt, at
gjore Samtiden opmarksom paa een i Forhold til det lille Land kun altfor
frygtelig om sig gribende literair Uscedeligbed, at jeg, som en sig Devo-
verende, vovede en Stund at blive — ak, den stakkels Ironiens Magister!
— hiin Latters Offer, Noget der — men Jronie og Veemod cre jo ogsaa
i Sandhed Eet og det Samme — dog i een Henseende fyldte min Sjek
dybt med Veemod; thi hvad man kalder den menige Mand i Folket har
neppe haft i Kjobenhavn Mange, der, christeligt, har elflet ham oprigtigere
end jeg — det forstaaer sig, jeg har rigtignok hverken varet Journalist
eller Agitator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>