Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sonelæren.
Svælget.
kaster, solur) og den første fremstilling av jordskiven på et kart,
holdt på at jorden var en cylinder svævende mitt i
verdensrummet; den bebodde del var dens øvre runde flate. Hans lærling
Anaximenes (fra sidste halvdel av det 6. årh. f. Kr.) mente at
jorden var trapetsformet, og båret av luften under, som den presset
sammen lik låkket på en vase; mens tidligere Thales fra Milet
(640 — omkr. 548 f. Kr.) nærmest holdt på at jordskiven svømte
på havet, midt i den hule himmelkule, og at jordskjælv opstod ved
vandenes rørelse \
Parmenidos fra Eleia (omkr. 460 f. Kr.) delte jordkulen i fem
soner eller belter, hvorav tre ubeboelige: hetens sone, eller det
forbrændte belte rundt ekvator, og kuldens to soner mot jordkulens
poler. Mellem varmen og kulden var det, på begge sider av det
forbrændte belte, to middelvarme soner hvor mennesker kunde bo.
Denne deling stammet oprindelig fra de fem soner på himmelen,
hvor bjørnekredsen dannet grænsen for de altid synbare, nordlige
stjerner, og vendekredsene for den sone hvori solen hersker.
Allerede Pythagoras synes at ha overført den på jordkulen,
verdensaltets mittpunkt2. Denne forestilling om jordens fem beboelige og
ubeboelige soner holdt sig helt til henimot middelalderens slut; men
samtidig finder en, ofte til langt ind i middelalderen, de nævnte
forestillinger om det alt omsluttende tomme ocean, og om oikumenen
svømmende som en ø deri. Stundom forekom hinsides dette hav
et stort ukjendt fastland av en anden verden, som ingen kunde
nå3. Ved siden av, om end ikke fremtrædende, levet også troen
på det umådelige svælg ved verdens grænse; og det blev til vore
forfædres Ginungagap.
Opfatningen av jordens form og dens ytterste grænser var
således litet sammenhængende, og ofte motstridende. Vi må altid,
men særlig i de ældre tider, skjelne mellem den videnskapelige
verdens anskuelser og den mer almindelige folkemening, hvilke ofte
blev blandet håbløst sammen. Og i den videnskabelige verden må
vi igjen skjelne mellem de matematisk-fysiske geografer og de
historiske, hvilke sidste var mer beskrivende og gik mer efter folks
fortællinger og sagn, end efter hvad fysiske iagttagelser lærte. 1
1 Mænd som Empedokles, Leukipp, Heraklit, Anaxagoras, og endog Herodot
hyldet den naive anskuelse at jorden var en skive.
a Jfr. Kretschmer, 1892, s. 99; Berger II, 1889, s. 36.
8 Jfr. Theopompos (omkr. 340 f. Kr.) i Aelian, Varia, 111, c. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
