Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nat hinsides solopgangen og henimot nedfarten til dødsriket; men
rimeligere er det vel at både den lange dag og mørket og tåken
er gjenklang av fortællinger om nordens sommer og lange
vinternat, og at disse fortællinger har nådd Grækerne ad veiene langs
de russiske elver og over Sortehavet, hvorfor strøkene hvor disse
undere fandtes blev henlagt i den retning. Fundet i ganggravene
ved Mykene (14.—12. årh. f. Kr.) av perler gjort av rav fra
Østersjøen 1 og endvidere mange ravstykker fra den doriske
folkevandrings tid (før 10. årh.) fundet ved de sidste års engelske
utgravninger av Artemis templet i Sparta1 2, gir sikre beviser for at
den græske verden hadde forbindelse med nordens strøk, længe
før Odysseen blev nedskrevet i det 8. århundrede, selv om dette
digts nordlande synes at ha stanset ved en sjøforbindelse som
nordenom Balkanhalvøen forbandt Sortehavet med Adriaterhavet. Kanske
kunde vel denne forbindelse være istandbragt ved Ister (Donau)
som ialfald senere tænktes at ha utløp både i Sortehavet og i
Adriaterhavet. Gjenklang fra fortællinger om nordens mørke vinter
og lyse sommer tør vi kanske også finde i Sophokles’s tragedie,
når det heter at Orithyia blev røvet av Boreas og bortført over
. . . hele havets speil, til jordens rand
‘til urnats kilde, der hvor himlens hvælving slutter,
‘hvor Phoibos’ gamle have ligger.”3
Skjønt slike billeder kan også skyldes en forestilling om at solen
tilbragte natten hinsides strøkene i nord.
Efter en forholdsvis sen græsk forestilling var det langt i nord
Hyper- et lykkelig folk, Hyperboreerne. De bodde “under den strålende
boreer- bane” (den klare nordhimmel), nordenfor den brusende Boreas,
så langt at denne kolde nordenvind ikke kunde nå dem, og hadde
derfor et herlig klima. De holdt ikke til i huser, men i skoger og
lunder. Hos dem var uretfærdighet og krig ukjendt, av alder og
sygdom var de urørt, ved det muntre offergilde, med gyldne laur-
1 O. Helm i Danzig har ved kemisk undersøkelse vist at ravet i perlene fra
Mykene indeholder 8 %> ravsyre, og er derfor lik det som findes ved Østersjøen
og Nordsjøen, men ulik alt kjendt rav fra sydligere strøk, Sicilien, Overitalien eller
andensteds. Jfr. Schuchhardt, 1890, s. 223 f., og Kretschmer, 1892, s. 10.
2 “The Times“ for 27. september, 1909, s. 9—10. A. W. Brøgger [1909, s. 239]
omtaler et fund fra Korinth av seks hængesmykker av rav, fra stenalderen, som opbevares
i Museum fiir Völkerkunde i Berlin; men han meddeler ikke hvor det er beskrevet.
Forutsat at dette er nordisk rav tyder det altså på en endnu ældre forbindelse, hvilket
også er sandsynlig.
8 Strabo VII, 295.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
