Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bærgrene i håret, og under sang og kitharklang og ungmøers
ring-dans, førte de en sorgløs tilværelse i uforstyrret glæde, og nådde en
umaadelig alder. Når de var mætte av livet styrtet de sig, efter at
ha spist og drukket, glade og ombundet med kranser i havet fra
en bestemt klippe (hos Mela og Plinius efter Hekataios fra Abdera).
Blandt andre egenskaper hadde de evnen til at flyve, og en av dem,
Abaris, fløi verden rundt på en pil. Mens de av nogen, særlig joniske
geografer, blev lagt til de nordlige landstrøk, nord for Rhipaierne \
så fortalte Hekataios fra Abdera (1. halvd. av 3. årh. f. Kr.) som
skrev et samlet verk, nærmest roman, om Hyperboreerne, at de
bodde langt hinsides de tilgjængelige strøk, på øen Elixoia i det
fjerneste nordlige Okeanos, hvor stjernerne synker trætte til hvile,
og hvor man ser maanen så nær at man tydelig kan skjelne
for-høininger på dens overflate. Leto blev født der, og derfor hædres
hos dem Apollon høiere end andre guder. Der er et kulerundt1 2
vidundertempel, som båret av vinger svæver frit i luften, og som
er rikt på offergaver. Til denne hellige ø kom Apollon hvert nittende
år, efter nogen kilder kom han gjennem luften i en vogn trukket av
svaner. Under sit besøk slog guden selv kitharaen og danset uten
ophør fra vårjevndøgn indtil Pleiadens opgang. Boreaderne var
arvelige konger på øen, og tillike forstandere for helligdommen;
de var efterkommere av Boreas og Khione. Tre kjæmpebrødre,
seks alen høie, forrettet prestetjenesten. Når de bragte offeret og
sang de hellige hymner til kitharklang, kom det fra de Rhipaiiske
Fjelde hele skyer av svaner som omkredset templet, slog sig ned
på det, og istemte den hellige sang.
Hvis vi tør tro Aelian’s fremstilling (Varia III, c. 18; omkr.
200 e. Kr.) så har Theopomp (på Philip av Makedoniens tid)
meddelt en merkelig omformning av Hyperboreer-sagnet med
tilblan-ding av andre sagn:
Europa, Asien, og Afrika var øer omflytt av Okeanos; fast land var bare det som
lå utenfor denne verden; dets størrelse var umådelig. Dyrene der var store,
menneskene ikke alene dobbelt så store, men levet også dobbelt så længe som vi.
Blandt de mange store byer var det særlig to større end de andre, og uten likhet
1 Damastes fra Sigeum (omkr. 450 f. Kr., og samtidig av Herodot) fortæller at:
“hinsides skytterne bor Issedonerne, hinsides disse igjen Arimasperne, og hinsides
‘Arimasperne er de Rhipaiiske Fjelde, fra hvilke nordenvinden blåser, og som aldrig
‘er fri for sne. På den anden side av de fjelde er Hyperboreerne som brer sig ned
‘til havet”.
2 Da kuleformen var den fuldkomneste efter Pythagoreernes opfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
