Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et andet sted i digtet kommer noget lignende frem, hvor det heter
[v. 375]: “Utenfor Herkules’s Støtter, langs med Europas side, hadde
‘Kartagerne engang landsbyer og byer. De hadde for skik at bygge
‘sine flåter med flatere bund forat et bredere skib kunde flyte på
‘et grundere havs ryg.”1 En må tænke på den grunde franske
vestkyst, hvor flo og fjære lægger store strækninger avvekslende tørre
(med tang) og under vand, så det nok kunde kaldes “at jordoverflaten
‘neppe dækkes med litt vand.” Flo og fjære var jo i Middelhavet
et ukjendt fænomen. Skildringen passer også forsåvidt på seilasen til
Bretagne, hvor farvandet er grundt. Det har været påståt at
omtalen av “tang mellem bølgerne” kunde tyde på at Himilko hadde
været nær eller i Sargassohavet; men det er der ingensomhelst grund
til at anta; den ovenfor givne forklaring falder naturligere, og
des-uten skulde vel ikke Sargassohavet kunne skildres som grundt og
som liggende paa veien til Oestrymnis2.
Om Atlanterhavet heter det hos Avienus [vv. 380—389] :
“Videre mot den vestlige egn fra disse støtter er der grænseløst hav. Himilko
‘fortæller at havet strækker sig vidt, ingen har besøkt disse have; ingen har ført skibe
‘til den vandflate, fordi fremdrivende vinde mangler på dette dyp, og ingen luftning
‘fra himlen hjælper skibet Dernæst fordi mørke [caligo — mørke, helst ved tåke] klær
‘dagslyset med en viss klædning, og fordi tåke altid skjuler havet, og fordi der stadig
‘er skyfuldt veir med tyk luft."
Hvis vi kan tro Avien, at denne skildring stammer fra Himilko,
har den megen interesse, da vi her, og i skildringen (ovenfor) av
veien til Oestrymnis, finder samme forestillinger, om vesthavet og det
ytterste hav, som kommer frem senere, efter Pytheas’s tid, i omtalen
av det seige og træge hav uten vind ved Thule, og det viser isåfald
at allerede i hin tidlige tid hadde den slags forestillinger utviklet sig.
Mullenhoff [1870, s. 78, 93 f.] går vistnok ut fra at disse skildringer
hos Avien ikke kan stamme fra Himilko, men hans grunde derfor
virker ikke overbevisende. Aristoteles sier [Meteorologica II, 1,14] at
havet hinsides Herakles’s Støtter var mudret og grundt, og lite bevæget
av vindene. Dette viser klart nok at den slags forestillinger fandtes
også hos Grækerne før Pytheas, og de har vel fåt dem fra Fønikerne. * *
1 I Cæsar’s skildring [Bello Gallico, III, 13] av Veneternes skibe heter det også
at “kjølene var noget flatere end på vore skibe, hvorved de lettere kunde møte de
‘grunde steder og det utfaldende tidevand.”
* Det har som bevis for at Fønikerne virkelig skulde ha kjendt Sargassohavet
været anført at det hos Theophrast [Historia Plantarum IV, 6, 4] skulde være omtalt
Sargassotang, men noget slikt har jeg ikke kunnet finde hos denne forfatter; heller
ikke, som man har ment, nogen uttalelse i Aristot. Miral. Auscult. som kan fortolkes slik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
