Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At det virkelig ligger en meget gammel kilde til grund for den
skildring av Vest-Europas kyst til Oestrymniderne, som vi finder hos
Avienus, bevises også derved at strøkene længere i nord eller
nordøst klart nok fremstilles som fuldstændig ukjendt, når det
heter [w. 129—145]:
“Hvis nogen våger at rette sin båt herfra fra de Oestrymniske Øer i den
ret-‘ning, hvor luften er kold ved Lycaons akse,1 så kommer han til Ligurernes land, som
‘er tomt for indbyggere. Ti ved Kelternes skare og ved talrike slag er det fornylig
‘blit gjort tomt. Og de fordrevne Ligurer kom, slik som ofte skjæbnen driver folk
av-‘sted, til de egne, hvor der næsten bare er tornekrat. Mange spidse stener er der på
‘de steder, og kolde klipper, og fjeldene hæver sig truende til himmelen. Og det
flygtende folk levet længe på trange steder mellem klipper borte fra havet. Ti det var
‘bange for bølger [d. e. for at komme til kysten] på grund av den gamle fare. Senere
‘overtalte fred og ro, idet sikkerheten styrket deres dristighet, dem til at dra ned fra
‘sine høie leier, og nu stige ned til steder ved havet.”
Mullenhoff mener [1870, s. 86 f.j at denne omtale av Ligurernes
fordrivelse ved Kelter nødvendigvis er en sen tilføielse av en mand
fra strøket ved Massalia, hvor Ligurerne bodde; men det kan snarere
synes rimelig at ordet her er en fællesbetegnelse for de førkeltiske
folk som bodde i disse nordvestlige strøk; og hvis det er nordsiden
av Bretagne det her er tale om, biir jo heller ikke Ligurerne i
Syd-gallien så langt borte. I gammel tid blev tydeligvis folkene i
Vestog Nordvest-Europa kaldt Ligyer. Hesiod nævnte dem som folkene
i vest i motsætning til Skyterne i øst [jfr. Strabo, VII, 300], og i
Faéthon-sagnet forekommer Ligyer-kongen Kyknos ved mundingen
av den ravførende elv Eridanos, som vel oprindelig tænktes at falde
i havet i nord eller nordvest. Vi kan opfatte det som at urfolket,
Ligyer eller Ligurer, er av de senere indvandrede Kelter blit drevet
op i Bretagne’s fjeldtrakter med kratskog. I ethvert fald biir dette
sted hos Avien, som forutsætter strøkene længere nord som ukjendte,
et styrkende bevis for at meddelelserne er gamle, og stammer fra
Himilko, og at han har været så langt som nordsiden av Bretagne,
(og muligens Irland?), men heller ikke længer; for efter Pytheas’s
tid var de nordligere strøk vel kjendt.
1 Lycaon var far til Callisto, og denne blev til en binne, og sat op i stjernerne
som billedet den Store Bjørn. Ved Lycaons akse menes følgelig i nord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
