Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘strøk, og mot en anden ukjendt verden?1 Guderne kalder tilbake
‘og forbyr dødeliges øine at se tingenes grænse. Hvorfor krænker
‘vi fremmede havflater og hellige vande med vore årer, og forstyrrer
gudernes fredelige boliger?”
Den sidste forestilling stammer klart nok fra Grækernes
(oprindelig Fønikernes) “de Saliges Øer" vedOkeanos’s dype strømninger,
som allerede er omtalt hos Hesiod.
Om verdens ytterste grænser sier derimot Seneca : “således er
naturen, hinsides alt er havet, hinsides havet intet" (ita est rerum
natura, post omnia oceanus, post oceanum nihil) og Plinius taler
om det tomme rum (inane) som stanser reisen utenfor havet.
I året 5 e. Kr. sendte keiser AUGUSTUS, i forbindelse med Tiber’s Augustus
felttog til Elben, en romersk flåte fra Rhinen langs Germaniens 5 e-
Kr-kyst; den seilte nordover langs Kimbrernes Land (Jylland), forbi
dettes nordende (Skagen), rimeligvis helt ind i Kattegat, kanske
til de Danske Øer. AUGUSTUS fortæller selv, i indskriften fra
Ancyra, om denne flåtes seilas, og sier at den kom “like til
Kim-irernes folk, hvor hverken tillands eller tilvands nogen Romer var
‘kommet før den tid,2 og Kimbrerne og Charyderne [Haruderne,
‘Horderne], og Semnonerne, og andre germanske folk i de trakter
‘bad ved utsendinger om mit og Romerfolkets venskap.”3 Vellejus
[II, 106] fortæller også om denne færd, og Plinius [II, 167] gir
følgende skildring av den: “Også Nordhavet er for en stor del
1 Det står her alium liberis (eller libris) intactum quaerimus orbem, altså kunde
det være: “mot en anden verden urørt av bøker,” det vil si ingen bøker har fortalt
derom. Da et slikt uttryk falder helt ut av digtets pompøse stil forøvrig, har Detlefsen
[1897, s. 200; 1904, s. 47] ment at libris her var libra, lik libella, d. e. det vaterpas som
murerne bruker, med to ben og et nedhængende lod i mitten, og det skulde da mene at
denne jordkreds ikke blev truffet av vaterpassets nedhængende lod, men dette blev
trukket på skrå ut i avgrunden som er ved verdens grænse. Denne forklaring synes
at gjøre Pedo’s digt endnu mer kunstlet end det er, og Detlefsen synes at stå i den
tro [1897, s. 200] at murernes vaterpas tjener til at finde den lodrette linje, istedenfor
den vandrette. Det er imidlertid sandsynlig at en slik forestilling om et svelg eller
en avgrund ved verdens ytterste grænse, forekom på den tid, liksom meget senere
(sml. Adam av Bremen, og Nordboenes Ginnungagap), selv om den ikke kommer
frem i dette digt. Det kunde tænkes at libris her var brugt i betydning lod, så at
det altså skulde mene: “urørt av lod,” med andre ord et uloddet hav; men denne
betydning av libris vilde være ualmindelig, og desuten måtte en da vente at det hadde
ståt et ord for hav og ikke orbem.
5 Jeg kan ikke, som Detlefsen [1904, s. 48] finde noget i denne uttalelse, som viser
at Augustus gir Grækerne æren for at ha trængt forbi det Kimbriske Nes tidligere.
8 Jfr. Mullenhoff, II, 1887, s. 285, og IV, 1900, s. 45; Holz, 1894, s. 23; Detlefsen,
1904, s. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
