Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han helst at ville overlate til læseren. Han inddeler jorden i
Parmenides’s fem zoner. De to tempererte eller beboelige synes
for Mela at falde sammen med de to landmasser, mens de
ubeboelige zoner, den hete zone og de to kolde, er sammenhængende hav.
På den sydlige landmasse bor Antichthonerne, som er ukjendte på
grund av de mellemliggende jordstrøks hete. På den nordlige bor
vi, og den vil han beskrive.
Europa har i vest det Atlantiske Hav og i nord det Britanniske.
Asien har i nord det Skytiske Hav.
[III, c. 5.] Som bevis for at disse have var sammenhængende, påberoper han sig
ikke alene fysikerne og Homer, men også Cornelius Nepos “som er nyere og
pålideligere", og som bekræfter det og “angir Quintus Metellus Celer som vidne derfor,
‘og sier at denne har fortalt følgende: Da han som proconsul styrte Gallien gav Bo-
jernes1 konge ham som gave nogen Indere” som “ved stormens magt var bortrevne
‘fra de indiske vande, og efter at ha gjennemreist det som var imellem, var endelig
‘kommet til Germaniens strande".
Mela har mange gamle fabler at fortælle om folkene i de
nordlige strøk av Germanien, Sarmatien, og Skytien, hvilket sidste for
ham var delvis det nuværende Rusland, delvis det nordlige Asien.
Det synes som også han er av den mening at det koldere klima
utvikler vildhet og grusomhet.
Om Germanien sier han [III, c. 3]: “Beboerne er umådelige av sjæl og legeme;
‘og foruten den naturlige vildhet øver de begge dele, sjælene ved at krige, legemerne
‘ved at vænne dem til stadig slit, især kulde.” “Retten ligger i kræftene så meget, at
‘de ikke engang skammer sig ved røveri; bare mot gjæster er de gode, og milde
‘mot bønfaldende.” Folkene i Sarmatien var nomader. [III, c. 4.] “De er krigerske,
‘frie, utvungne, og så vilde og grusomme, at kvinderne går i krig sammen med
mæn-‘dene. For at de kan være skikket dertil avsvies det høire bryst straks ved fødselen,
‘derved biir den hånd som trækkes ut [d. e. når buen spændes] let for skud [d. e.
‘derved at ikke brystet kommer iveien for hånden] og brystet mandig’1 2 * * * * * 8. At spænde
‘bue, ride, jage er arbeider for de unge piker; de voksne tilkommer det at slå en
‘fiende, så at det holdes for en skjændsel ikke at ha dræpt nogen, og til straf får de
‘de ikke lov at gifte sig*." Det synes som at de nordlige strøk efter Melas op-
1 K. Miller [VI, 1898, s. 105] foreslår at læse Gotorum rex (goternes konge)
istedenfor håndskriftenes Botorum rex. Det sidste navn kjendes ellers ikke, og er
også blit læst Boiorum. Plinius som har næsten ordret samme fortælling [Nat. hist.
II, c. 67, 170] sier at samme Celer fik Inderne av Svevernes (Suevorum) konge.
* Dette var en almindelig forestilling om Amazonerne hos Grækerne [jfr. bl. a.
Strabo, XI, 504; Diodor, II, 45]; man har endog villet avlede selve navnet derfra,
idet mazos (^a^öc;) betyr bryst, og a («) en negtelse, det skulde altså bli: “uten bryster.
Men det er også git andre forklaringer av navnets oprindelse, f. eks. at de ikke blev
diet ved brystet. Det kan tænkes at navnet har ment noget helt forskjellig, men at
det ved sin likhet med det græske ord for bryst har skapt sagnet, og ikke omvendt.
På latin blev Amazonerne stundom kaldt Unimammia (enbrystet), men i den græske
kunst blev de altid fremstillet med vel utviklede bryster.
8 Jfr. Herodot, IV, cc. 116, 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
