Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fatning hadde en tilbøielighet til at “emancipere” kvinderne, selv om han stadig
holder det som en svær straf for dem at måtte leve som jomfruer1. Hos Xamaterne
i hans vestlige Asien, ved mundingen av Tanais [I, c. 19] “utover kvinderne samme
‘forretninger som mændene”. “Mændene kjæmper tilfots og med pile, kvinderne
‘strider til hest og kjæmper ikke med sverd, men omslynger folk med snarer, og
‘dræper dem ved at slæpe dem.” De som ikke har dræpt en fiende må leve ugift.
Hos andre indskrænker ikke kvinderne sig til denne snarefangst av mænd; Maeotiderne
som bor i Amazonernes lande, beherskes av kvinder; og længst nord bor
Amazonerne-, men han sier os ikke om disse kunde klare sig helt uten mændene, og
formere sig likesom de kvinder han fortæller om fra en ø på Afrika-kysten, og som var
lodne over hele kroppen. “Dette har Hanno fortalt, og det synes troværdig, fordi han
‘har bragt med skindet av nogen han hadde dræpt.” [III, c. 9.]
Men denne stigende vildhet mot nord hadde, som i den tidlige
græske forestilling, en grænse, hvorefter det igjen blir bedre; for
hinsides Amazonernes lande, [I, c. 19] og andre vilde folkeslag, som
Thyssagetae og Turcae som bodde i uhyre skoger og levde av jagta,
strakte sig, vel nærmest mot nordøst (?), en “stor, øde og ulændt
‘egn, fuld av berger, like til Aremphaeerne”, som hadde meget
retfærdige sæder, og ansås for hellige3. “På hin side av dem hæver
det Riphaeiske Fjeld sig, og bak det ligger det strøk som grænser
‘til Oceanet”. Endvidere bodde de lykkelige Hyperboreer i nord.
I sin beskrivelse av Skytien sier han derom [III, c. 5]: “Dernæst
‘[d. e. efter Sarmatien] kommer de tilgrænsende dele av Asien [eller
‘også de til Asien grænsende dele?]. Undtagen hvor stadige vintre
‘og utålelig kulde hersker, bor der de skytiske folk, næsten alle som
‘en kaldt Belcae(?). Pa den asiatiske strand ligger først Hyperboreerne,
‘bortenfor nordenvinden og de Riphaeiske Fjelde under selve
stjertenes tap” (d. e. polen). I deres land stod solen op ved
forårs-jevndøgn og gik ned ved høstjevndøgn, så at de hadde seks måneter
dag og seks måneter nat. “Det trange [el. hellige?] solbeskinte land
‘er i sig selv frugtbart.” Derefter gir han en skildring av
Hyper-boreernes lykkelige liv, tat fra græske kilder.
Om det nordvestlige Europa har Mela flere meddelelser som
ikke kjendes fra tidligere forfattere. Tinøene, Kassiteriderne, lå ut
for det nordvestlige Spanien hvor Keltikerne (Celtici) bodde [III, c. 6].
“Utenfor (super) Britannien er Juverna” (Irland) næsten like stor,
med et klima ugunstig for modning av korn, men med så ypperlige
græsgange, at hvis kvæget får beite mer end en liten del av dagen,
1 Jfr. Herodot, IV, cc. 116, 117.
a Jfr. Herodot, IV, c. 22.
s Dette er Herodot’s Argippaier eller Argimpaier [IV, c. 23] som om vinteren
levde i telter av filt. De var skallede, mens de hos Mela går med bare hoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
