Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Codanus.
‘nogensteds likt et hav, men idet vandene overalt flyter imellem og ofte går over
‘[d. e. over landtungene eller de grunde steder som forbinder øene] så splittes det
‘til utseende som floder, idet de er ubestemte og vidt fordelt; der hvor det rører
‘strandene [det må være av fastlandet] idet det er holdt sammen ved øenes bredder
’som ikke er langt fra hverandre, og idet havet næsten overalt er like stort [d. e. bredt]
‘løper det trangt og likt et stræde (fretum), og krummende sig efterhånden er det bøid
‘som et langt øienbryn. I dette [hav] bor Kimbrer og Teutoner, og hinsides [havet
‘eller Kimbrer og Teutoner?] de ytterste i Germanien, nemlig Hermionerne.”
Meningen med denne beskrivelse, som synes at være like
krokete som de mange sund han omtaler, må vel være den, at i
den uhyre bugt Codanus er en mængde øer med mange trange
sund imellem, lik elver. Langs fastlandskysten dannes det, ved den
række av næsten sammenhængende øer som ligger utenfor, et langt
krummet stræde, som næsten hele veien er jevnt smalt. I dette
hav, det vil si på halvøene og øene i denne
bugt, bor Kimbrer og Teutoner, og længere
borte i Germanien bor Hermionerne.
I sin omtale av øene langs Europas
kyst [III, c. 6] sier Mela endvidere:
“I den bugt som vi har kaldt Codanus, er blandt
‘øene Codanovia, som Teutonerne endnu bebor, og
‘den overgår de andre såvel i frugtbarhet som i
størrelse. Det som ligger mot Sarmaterne synes stundom
‘øer og stundom et sammenhængende land på grund
‘av havets vekslende fremløp og tilbakeløp, og fordi
‘de mellemrum som skiller dem, snart dækkes av
bøl-‘gerne, snart er nakne. På disse påstår man bor
Oene-‘erne som bare lever av sumpfugle-egg og av havre,
‘Hippopoderne med hesteføtter, og Sanalerne som har
‘så svære ører at de dækker hele kroppen med dem
‘istedenfor klær, da de ellers går nakne. For disse
‘ting finder jeg, foruten at det fortælles i fablene, også
‘hjemmelsmænd som jeg synes jeg maa følge. Mot
‘Belgernes1 kyst ligger Thule som er berømt ved græske
‘og vore sange; der er nættene ialfald korte fordi at
‘solen der, idet den længe skal til at gå ned, reiser sig
‘op; men om vinteren er nætterne mørke som andre
‘steder.... Men ved sommersolhverv er det slet ingen nætter fordi solen da alle
‘rede er tydeligere, og ikke bare viser sit skin, men også den største del av sig selv.’
0 med Hippopod eller
Heste-føtting (fra Hereford-kartet).
Således er her, som hos så mange av de klassiske forfattere,
og senere hos Plinius, gamle eventyr og mer pålidelige
meddelelser blandet håbløst om hverandre. Eventyrene, hvis græske
1 Disse Belgae er selvfølgelig de samme som de Belcae som Meia tidligere har
nævnt som navn for de skytiske folk nordligst i Skytien (se ovenfor s. 68). Hvad det
menes for folk er uvisst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
