Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agricola
84 e. Kr.
minde om det oldnorske ord bjarg eller berg.1 Værre er det med
det underlige navn Berricen, som i nogen håndskrifter også heter
Veri gon og Nerigon (jfr. ovenfor s. 44). Hvis den første læsemåte
er den rigtige kunde en tænke på oprindelse fra et oldnordisk ber-ig
(ber = bjørn, altså bjørnet, bjørnfuld), et ikke upassende navn for
det sydlige Norge, hvorfra en reiste til Thule eller det nordlige Norge;
men dette er tvilsomt. Hvis Nerigon er den rigtige læsemåte, så
er det, efter prof. Torp’s mening, ikke umulig at det, som Keyser
antok, kan være navnet Norge, som på urnordisk, f. eks. av Daner,
har været kaldt "NorpravegaR (lik AustravegaR, og VestravegaR).
Hvis nogen av disse ønavne virkelig er germanske, lik Scandia, så
kan de ikke, som mange har ment, gjælde øer ved Skotland eller
Shetland, da disse endnu ikke var bebodd av Nordboer. De nævnte
øer må da bli at søke i Norge. Det har vegt at Scandia nævnes først
blandt dem i forbindelse med Britannien, og at samtidig en anden
av dem nævnes som den største av alle, og som liggende på veien
til Thule. Det tyder atter på samfærdsel over sjøen mellem de
Britanniske Øer og Skandinavien, liksom vi fandt tegn dertil allerede
400 år tidligere.
I 84 e. Kr. sendte Agricola, efter sit felttog mot Kaledonierne,
sin flåte rundt Skotlands nordspids, “hvorved man,” fortæller Tacitus,2
“fik visshet for, at Britannien er en ø. Tillike blev de hittil ukjendte
‘øer, som man kaldte Orcadas (Orknøene) opdaget og undertvunget.
‘Også Thule kunde man skimte i det fjerne; men man hadde ordre
‘til ikke at gå længere, og vinteren stundet til. Forøvrig er vandet
‘seigt og tungt at ro på; man fortæller at ikke engang vind kan sætte
‘det synderlig i rørelse. Grunden hertil er vel, at der ikke er meget
‘av land og fjeld, som ellers hjælper til at gi stormene øket styrke,
‘og at det sammenhængende havs uhyre masse ikke har let for at
‘komme i rørelse.” Dette Thule må ha været Fair Island eller
Shetlandsøene, og dette er det nordligste hvortil Romerne har nådd,
såvidt kjendt er. Forestillingen om det seige hav, som ikke røres
av vindene, er den samme som vi fandt tidlig i oldtiden (se ss. 31, 52).
Den foregående sommer hadde nogen av Agricola’s soldater— en kohort Usipiere,
utskrevet i Germanien og ført til Britannien — gjort mytteri, hadde dræpt sin centurion,
og ranet tre skibe, hvis førere de tvang til lydighet. “De to vakte deres mistanke og
1 I nogen håndskrifter læses Vergos. Det er en merkelig likhet at Jordanes
nævner et folk Bergio i Scandia (se fig. s 103).
a Tacitus, Agricola, kap. 10, se også kap. 38. Jfr. også Bunbury, 1883, II, s. 342.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
