Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blonde, var særlig kjendt for sin raskhet, og var let bevæbnet; de
gik i kampen uten hjelm og brynje, bare dækket av et skjold og
av en tyk kjortel, som de kiltet op med et belte. Deres træller
måtte endog kjæmpe skjoldløse; men når de viste sig tapre, fik
de lov til at bære skjold [Prokop, De bel. pers. II, 25]. “Det fandtes,
‘sier Jordanes, dengang intet folk, som ikke av dem hadde utvalgt
‘de letbevæbnede til sin hær. Men om også deres raskhet ofte
‘hadde bragt dem redning i andre krige, Goternes fasthet og
lang-‘somhet lå de under for”, og de måtte underkaste sig Goterkongen
Hermanarik ved Sortehavet, den samme som i Vølsung-sagaen
kaldes Jørmunrek. De her skildrede folk kan vanskelig ha været typiske
sletteboere, som gjerne er sene og tunge; vi må snarere tænke på
et seigt og sprækt skandinavisk fjeldfolk, som ved det hårde liv i
fjeldene er blit let på foten og øvet i bruken av sine lemmer; men
som på den anden .side har hat liten tilgang på tyngre våben, og
liten leilighet til øvelse som tungtbevæbnede, hvilket de heller ikke
har hat smak for. Derved forklares også deres merkelige evne til
at flakke om. Tanken ledes således atter igjen til Norge som mulig
hjemsted for en del av Erulerne. Sammenfatter vi dette så finder
vi altså: at de hadde en konge med det norske navn Rodulv, og
meget taler for at han er den samme som den norske konge
Rodulv (fra Romsdalen?) som kom til Theodorik. De drog tilbake
gjennem Jylland og satte derfra over til Thule, og slog sig ned ved
siden av Gauterne, d. e. vestenfor disse i Norge, som fra gammel
tid hadde meget samkvem med Jylland, hvorfra Horder (og
sandsynligvis også Ryger?) hadde indvandret. De skildres med
egenskaper som er typiske for fjeldfolk, men ikke for sletteboer. Et av
Prokop nævnt Eruler-navn Aruth (’Apoud) [De bel. goth. IV, 26]
peker også på Norge, da det synes at være det samme som det
norske stamme-navn Horder (*Haruör, gen. Harups på Røk-stenen
[jfr. S. BUGGE, 1910, s. 98], eller Arothi hos Jordanes).
Andre Eruler-navne hos Prokop kan være fælles nordisk germanske, men ikke
sikkert norske. Efter prof. Alf Torp’s mening er det sandsynlig at Visan dos er bison,
Aluith er Alvid eller Alvith (alvidende); i Fanitheos kan første del være fan eller fen
(lik myr) og anden del -theos kan være den nordiske endelse -ther; Aordos kan være
Vard. Kongenavnet Okhon kunde ligne det norske Håkon; men dette navn kan ikke
ha lydt slik på den tid, det må ha været længere.
Hvad Prokop fortæller [De bel. goth. II, 14] om Erulernes
skikker og sæder, stemmer med hvad vi vet om Nordboene almindelig.
De dyrket mange guder, hvis gunst de agtet det for hellig pligt at
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
