Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fred, uanfægtet av verdens larm og fristelser1. I så måte syntes
de ukjendte havøer nær Ishavet at måtte tilfredsstille alle ønsker;
men lykken varte ikke længe, snart kom nordens urostiftere, de
norske vikinger, også dit og fordrev eller undertrykte dem.
Hvad DlCUlL meddeler om det
skandinaviske norden stammer væsentlig fra
Plinius, og indeholder intet nyt. Men om
ukjendte øer i det nordlige hav skriver
han [7, 3]:
“Der er endnu mange øer i Britanniens nord- Irernes
op-‘lige ocean, hvilke kan nåes fra de nordlige Britiske dagelse av
‘Øer ved to dagers og to nætters direkte seilas Færøene.
‘med fulde seil og stadig gunstig vind. En
trovær-‘dig geistlig (presbyter religiosus) fortalte mig, at
‘han hadde seilt i to sommerdager og en
mellem-‘liggende nat i en liten båt med to rortofter [d. e.
‘to par årer]1 2 *, og gåt iland på en av disse øer. Disse
‘øer er for det meste små; næsten alle skilt fra
hver-‘andre ved smale sund, og på hvilke eneboere, seilte
‘ut fra vort Scotia [d. e. Irland], har bodd i
omtrent hundrede år (in centum ferme annis). Men
‘liksom de siden verdens begyndelse altid har været
‘forlatt, således nu på grund av nortmanniske røvere
‘tomme for eneboere, fulde av utallige sauer og såre mange forskjellige slags sjøfugl.
‘Vi har aldrig fundet disse øer omtalt i forfatternes bøker.”
Denne skildring passer bedst på Færøene8, hvor altså irske
munker tidligere hadde bodd, men hvorfra de skulde være fordrevet av
norske sjøfarere, sandsynligvis i slutten av det 8. århundrede. Da
imidlertid Dicuil kjender så vel til at øene er fulde av sauer, kan
Irerne fremdeles ha besøkt dem leilighetsvis, lik hin troværdige
geistlige som seilte i en båt med to rortofter. Dicuil’s utsagn at de nu
var “tomme for eneboere” må vel opfattes som at de var ubebodd;
men det lyder mindre sandsynlig. Flere tegn kan snarere tyde på
at øene har hat en keltisk urbefolkning, som har bodd der også
efter Nordmændenes bosætning.
Der er keltiske stedsnavne, som Dimon (øene Stora Dimon og Litla Dimon, eller
Dimun meiri og D. minni), av keltisk dimun (= tvi-nakke, altså lik norsk Tviberg)4. Da
1 Som senere vil bli omtalt, var muligens øene bebodd av Kelter før munkenes
ankomst. I så fald har de vel også søkt dem for at utbre kristendommen.
2 Efter en anden oversættelsesmåte skulde båten hat “to rader årer”, hvilket er
usandsynlig.
8 Nogen forfattere har ment det skulde være Shetlandsøene; men det synes
mindre rimelig.
4 Jfr. A. Bugge, 1905, ss. 55 f. Av interesse er også flere navne på fiskemed som
Færøene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
