- Project Runeberg -  Nord i Tåkeheimen /
126

(1911) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slike keltiske stedsnavne ikke kan være kommet ind senere, så må Nordmsendene ha fåt
dem fra Kelter som var der tidligere, og som de har hat samkvem med. Færø-sproget
har også mange låneord fra keltisk, mest for akerbruk og fædrift, og for dyre- og
planteliv på øene. De kunde forklares derved at mange av de norske nybyggere hadde tidligere
bodd på de Skotske Øer eller i Irland, eller at der har været megen forbindelse med
disse lande [jfr. A. Bugge, 1905, s. 358]; men det synes en naturligere antagelse at
låneordene stammer fra en keltisk urbefolkning. Hertil kommer at folket på de sydlige
Færøer fremdeles er mørkt, med mørke øine og svart hår, og adskiller sig fra den
mer germanske type på de nordlige øer [jfr. D. Bruun, 1902, s. 5]. Navnet Færøene
tyder på at der var sauer da Nordmsendene kom, hvilket forsåvidt også stemmer
med Dicuil; disse sauer må vel da være ført dit av de tidligere Kelter.

Det synes efter dette mulig at de irske munker har ikke bare
søkt øene som eneboere, men også for at utbre kristendommen
til en keltisk befolkning. Senere er Nordmsendene kommet, har tat
øene i besiddelse, og har undertrykt Kelterne.

Men de dristige irske munker utstrakte sine sjøreiser længer mot
Irernes op- nord. Dicuil vet også at fortælle om at de fandt Island, som han

dageise av ka^er Thule, og at de bodde der. Efter at ha nævnt hvad Plinius,

Island.

Solinus, Isidor (Hispalensis), og Priscianus sier om Thule (Thyle)
fortsætter han [7, 2, 6]:

“Nu er det 30 år siden nogen geistlige, som hadde været på hin ø fra 1. februar
‘til 1. august, fortalte mig at ikke bare ved sommersolhverv, men også i dagene
der-‘omkring, den nedgående sol ved aftentimen skjuler sig liksom på den anden side av

‘en liten høi, således at det ikke biir noget mørke selv i det mindste tidsrum, men

‘hvadsomhelst en mand vil arbeide, endogså plukke lus av sin skjorte (pediculos de
‘camisia extrahere), det kan han liksom ved solens nærvær, og hvis de hadde været
‘på øens høie fjeld vilde kanske solen aldrig bli skjult av dem [d. e. fjeldene]. I
‘mitten av denne meget korte tid så biir det midnat på mitten av jorden, og på
‘samme måte mener jeg på den anden side, at ved vintersolhverv, og i få dager
om-‘kring det, morgenrøden viser sig i meget kort tid i Thule når der biir middag mitt
‘på jorden. Følgelig tror jeg de lyver og tar feil de som skrev at det skulde være
‘stivnet (concretum) hav omkring det [d. e. Thyle], og likeledes de som sa at der
‘skulde være sammenhængende dag uten nat fra vårjevndøgn til høstjevndøgn, og
‘omvendt fra høstjevndøgn like til vårjevndøgn sammenhængende nat, da hine som
‘seilte betrådte den i den naturlige tid for stor kulde, og mens de var på den altid

A. Bugge nævner efter dr. Jakobsen. Utfor Sandey heter et fiskemed Knokkur (eller
“å Knokki”), og et av samme navn ligger vest for Syd-Straumsey. Vest for Sudrey
er det en fiskeplads Knokkarnir. Fiskemedene kaldes efter landmerkene; cnoc er på
keltisk haug, det må ha været navn på de høider, som dannet med for de nævnte
fiskepladser; på land har disse oprindelige navne veget for nyere norske, men har
endnu holdt sig ute på sjøen A. Bugge mener at de keltiske stedsnavne kan stamme
fra Nordmænd, som før de kom til Færøene hadde bodd sammen med irsk-talende
folk på de Skotske Øer eller i Irland; men det synes allikevel lite rimelig at de
skulde ha brukt et fremmed sprog til at gi navne til sit nye hjem. Det biir en
naturligere forklaring at de har fåt navnene fra de tidligere Kelter, hvad enten nu disse
bare var de irske munker, eller der var flere. Ønavne og navne på høider hører
gjerne til de ældste blandt stedsnavnene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:05:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free