Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
langsomt. Et spørsmål av interesse blir da: har Nordmændene
utviklet denne sjøfangst selv, eller har de lært den av et tidligere
sjøfarende jægerfolk, som følgelig i disse nordlige strøk må ha været
Ottar’s Finner? For at svare på dette biir det nødvendig at se hele
det vanskelige Finne-spørsmål i sammenhæng, det vil bli gjort i et
senere avsnit.
Hvalrossen, på norsk kaldt rosmal1 eller rosmål (også rosmar,
og på oldnorsk rostungr), er et arktisk dyr som helst holder til i de
deler av havet, hvor der er drivis, ialfald om vinteren. Den
forekommer ikke mer i Norge, men sandsynligvis har den ikke så
sjelden gjestet Finmarkens kyster i gammel tid, at dømme efter
stedsnavne som Rosmålvik på Loppen, og Rosmålen ved Hammerfest.
Endnu i 1600 og 1700 årene var dens besøk på landets nordlige kyster
hyppige, kanske årlige [jfr. Lillienskiold 1698]. Men da disse steder
sikkerlig har været nær yttergrænserne for dens utbredelse, har den
neppe nogensinde været talrig der, men har, liksom kobbesværmene
i vor tid, bare optrådt på kortere eller længere besøk. Merkelig
nok er, såvidt vites, skeletdeler av hvalross ikke iagttat i jordfundene
der nordpå, mens ben av andre arktiske dyr, som ringsælen eller
snadden (Phoca foetida)} er fundet.
Da derfor hvalrossen ikke kan antas nogensinde i historisk tid
at ha været almindelig på de nordlige norske kyster, og da fangsten
på den gav så værdifuldt et utbytte, må vi tro at de norske
hval-rossjægere tidlig søkte bedre og sikrere fangstpladser henimot det
østlige Ishav, hvor der var nok av hvalross. Dithen var det da også
at Ottar søkte, netop av samme grund (fordi det vel ikke var
hvalross nok i de hjemlige farvand) og som han sier for at finde ut hvor
langt landet strakte sig; men sandsynlig er det altså at hvalrossjægere
har været i disse farvand længe før ham. Rigtignok kunde den
meddelelse at han efter tre dagers seilas hjemmefra “var så langt
‘nord som hvalfangerne farer længst” (pä hwælhunian firrest farrap)
tyde på at hvalrossfangsten ikke dreves længere øst end ved Loppen
(hvor der endnu er en “Rosmålvik”), hvis det da med disse
hvalfangere menes hvalrossjægere; men uttrykkene er vel ikke at
opfatte så bokstavelig, de sier kanske hellere at dette var grænsen
hvortil de almindeligst för. Desværre får vi ingen oplysninger om
Ottar’s egen fangst på færden østover. 1
1 Rosmal kommer av oldnorsk rosm-hvalr = hest-hval, altså samme betydning
som hval-ross.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
