Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘den sydlige del av det land, som man kalder
‘Sciringes heale [Skiringssal1 i Vestfold]. Dit, sa
‘han, at en ikke kunde seile på en månet, når
‘en ankret om natten og hver dag hadde god
‘vind; og hele tiden skal han seile langs landet:
‘— og på styrbord av ham er først Iraland1 2 *, og
‘derefter de øer som ligger mellem Iraland og
‘dette land [Britannia?]. Derefter er dette land
‘indtil han kommer til Skiringssal; og hele veien
‘om bakbord er Norge (Noröweg)s. Søndenfor
‘Skiringssal går en meget stor sjø [Skagerak og
‘Kattegat] op i landet: den er bredere end nogen
’mand kan se over; og Götland [Jylland] er på
‘den anden side overfor, og siden Sillende4.
‘Denne sjø ligger mange hundrede mil op i
‘landet.
“Og fra Skiringssal sa han at han seilte
‘på fem dager til den havn som man kalder Hseöum [Heidaby eller Slesvig], den
lig-‘ger mellem Venderne, og Sakserne, og Anglerne, og horer ind under Danerne. Da
1 Skiringssal hadde kongsgård og et kjendt gudehov; det kan ha ligget ved
Viks-fjorden, øst for Larvik, hvor navnet Kaupang (d. e. kjøpstad) endnu minder om det
[jfr. Munch, 1852, s. 377, 380]. Muligens kan navnet stå i forbindelse med den
germanske folkestamme Skirer, som nævnes ved Østersjøens kyster, nær Rugerne (eller
Rygerne). I forbindelse med Skiringssal stod et rike i Sønderjylland, med
sjøhandels-pladsen Sliesthorp (nævnes av Einhard ved 804), Sliaswic [Ansgarii Vita, c. 24] eller
Slesvik, også kaldt Heidahy. Tænkelig er det at Skiringssal kan oprindelig ha været
grundet av Skirer indvandret fra Sønderjylland (?). En anden hypotese er fremsat av
S. A. Sørensen], som mener at Skiringssal kan være en oversættelse til norsk av
haptisterium (skéra — døpe); og at stedet har ligget nær Sandefjord. Vi måtte da
tro at der har været en kirke og ikke et gudehov, og at der altså har været gjort
forsøk på kristendommens indførelse allerede før Ottar’s tid.
a Dr. Ingram, i 1807, og Rask [1815, s. 48] foreslår at læse Isaland (d. e. Island,
som netop på den tid var fundet av Nordmændene), men heller ikke det gir god
mening. Dertil kommer at formen Isaland for Island ikke er kjendt, den vilde bety
isenes land, og ikke isens land. At det her skulde menes det virkelige Irland, kunde
synes at røbe større geografisk uvidenhet end vi kan tiltro Ottar eller Alfred. Alfred
omtaler selv Ibernia eller Igbernia (d. e. Irland) som liggende vest for Britannien, og sier
at “vi kalder det Scotland”. Han bruker ikke ellers navnet Irland; men her gjengir han
Ottar, og i dennes mund kan det muligens ha ment Skotland (?) [jfr. Langebek,
Porthan, og Forster], som er bebygget av Irer, skjønt det da biir vanskelig at forstå
den følgende omtale av øer som skulde ligge “mellem Iraland og dette land” (d. e.
Britannien). Imidlertid bør det erindres at det ikke var ualmindelig på den tid at
lægge Irland nord for Britannien (jfr. senere Adam av Bremen), og det kan her være
rotet sammen. Det enkleste vilde være om Iraland kunde være Shetland; men det
er vanskelig at forstå hvordan dette skulde ha fåt en slik betegnelse.
8 Det er såvidt jeg har kunnet finde første gang dette navn for Norge findes i
literaturen. Det er følgelig urigtig når Lönborg [1897, s, 142] mener at navnet
Nor-vegia først forekommer i 11. årh.
4 Av Einhard kaldes det Sinlendi, og det har været en del av Sønderjylland eller
Slesvig [jfr. Munch, 1852, s. 378].
Det angelsaksiske verdenskart,
Cot-toniana, kanske fra 11. årh. [fra K.
Miller] .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
