Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“Også forsikrer de som er kjendt med de strøk, at nogen er kommet frem landveien
‘fra Sueonia [Sverige! like til Græcia [d. e. Rusland]. Men de barbariske folk, som bor
‘der imellem, hindrer denne reise, hvorfor man hellere prøver denne farlige vei til skibs.”
Men like fuldt omtaler han nordens lande som øer, og han
skjelner ikke skarpt mellem ø og halvø. Kurland og Estland synes
han at ha opfattet som virkelige øer.
Indløpet til Østersjøen, sier han [IV, 11] "er mellem Ålborg, en odde av Danmark
‘[d. e. Skagen], og Nortmannias [Norges] skjær så smalt at båtene let seiler over på en nat.”
Der findes i Østersjøen [IV, 19] “flere andre øer, alle fulde av vilde barbarer,
Kvinde- ‘og derfor skyr de seilende dem. Ved det Baltiske Havs kyster sies også Amazonerne
landet, ‘at bo i det land som nu kaldes Kvinde-Land (terra feminarum).”
Denne betegnelse er en oversættelse av navnet Kvænland, som
tænktes dannet av det urnordiske ord for kvinde: kvæn eller kvån
(mest i betjeningen hustru; ny-engelsk queen); og det er vel mulig
at navnet virkelig har været avledet derfra, og ikke fra finsk
Kainulaiset. Vi så Alfred kaldte det på angelsaksisk Cwén-Land
eller Cwéna-Land, som også betyr kvindeland. Det er her nærmest
det sydlige Finland. Adam har sandsynligvis fåt forestillingen fra
tidligere forfattere1. For ham biir dette navn en stadfæstelse på
tilværelsen av Grækernes Amazoner, som flyttes nord til Botniske
Bugten, liksom Skandinaverne biir til Hyperboreer. På den vis
lever gamle geografiske myter op igjen og får ny stedfarve. Om
disse Amazoner, sier han,
"påstår nogen at de undfanger ved at drikke vand. Andre fortæller derimot, at
‘de biir frugtsommelige ved omgang med sjøfarende handelsmænd, eller ved sine egne
‘fanger, eller ved andre uhyrer, som ikke er sjeldne dertillands; og dette forekommer
1 Hermed kan sammenstilles fortællingen hos den arabiske forfatter Qazwini, fra
det 13. århundrede [jfr. G. Jacob, 1896, ss. 9, 37]: “Kvindernes Stad er en stor by med
‘vidt territorium på en ø i det vestlige hav. At-Tartuschi sier: dens indbyggere er
‘kvinder, over hvem mændene ikke har nogen magt. De rider hestene, og driver selv
‘krigen. De viser stor tapperhet ved sammenstøtet. De har også slaver. Hver slave
‘begir sig efter tur til sin herskerinde om natten, biir hos hende sin nat til ende, og
‘står op med grålysingen, og går hemlig ut ved daggry. Hvis da en av dem føder
‘en gut, dræper hun ham på stedet; men hvis hun føder en pike, lar hun hende leve.
‘At-Tartåschi sier: Kvindernes Stad er en kjendsgjerning, hvorom det ikke er nogen
tvil.” Dette må være en omformning av de græske sagn om Amazoner, og også om
Skyternes kvinder som fik barn med trællene [jfr. Herodot, IV, 1]. Da Jøden Ibråhim
ibn Ja‘qub (fra 10. årh.) tillægges en lignende beretning om kvinde-byen "vest for
Russerne,” som han sier at ha fåt fra keiser Otto (den Store), stammer den sandsynligvis
fra det 10. århundrede [jfr. Jacob, 1891, s. 79]. Jacob mener, at sagnet her er fremkaldt
ved navnet Magdeburg, som også er blit oversat med civitas virginum (jomfru-byen);
men da kvinderne bodde på en ø i havet, er det sandsynligere at det væsentlig må
avledes fra Kvænland. Lignende sagn synes at ha været almindelige i middelalderen,
og forekommer hos flere forfattere. (Jfr. Paulus Warnefridi ovenfor s. 123). Isidor skal
ha lat Amazonerne stamme fra Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
