Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gamle
Finne-
skaller.
Rigtigheten av denne antagelse støttes også, som vi har set, av
det rike Kjelmø-fund, som viser, at i Varanger-fjorden var der på
Ottar’s tid en vel utviklet fangstkultur, som vi ikke kjender noget
sidestykke til fra fund længere syd, og som både i tid og
særmerker er forskjellig fra den arktiske stenalder. Gjennem gravfund
i Nord-Varanger, fra senere århundreder, har vi, som Solberg
påviser [1909], mulige overganger fra Kjelmø-kulturen til vor tids
Finnekultur, og der biir således sammenhæng.
På nogen gamle hedenske begravelsespladser på Sjåholmen og
Sandholmen, i Varanger fjorden, fandt kjøpmand Nordvi en del
skaller med skeletdele, som sandsynligvis stammer fra samme folk
som dem der har holdt til på Kjelmø. En del av disse skaller
findes i det anatomiske instituts samling, i Kristiania, og er
beskrevet av professor J. Heiberg [1878]. De er kortskallede med
breddeindeks fra 82 til 85, en var middelskalle med indeks 78. Dr.
O. Solberg har også fundet et par slike skaller. Tiden har ikke
tillatt mig at underkaste disse hedenske skaller på det anatomiske
institut nogen nærmere undersøkelse; jeg har bare fåt gjort en
ganske foreløbig sammenligning mellem dem og et halvt snes
skaller av vor tids Fjeldfinner og Skolte-Finner, og fandt at de i visse
træk adskiller sig noget fra disse. Vistnok er vor tids Finner og
Skolte-Finner meget blandet, dels med Kvæner og dels med
Nord-mænd o. a.; men de typiske Fjeldfinn-skaller er allikevel ganske
eiendommelige, og da de er noget mer kortskallet end skallerne fra
hedninge-gravene, kan vi vanskelig tænke os at dette skulde skyldes
den nævnte sene raceblanding. Som mulige forskjeller kan
fremhæves: hedninge-skallerne er i forhold til Fjeldfinn-skallerne ikke
fuldt så typisk kortskallet, set fra siden er de noget lavere (d. e.
længde-høide-indeks er mindre, efter Heiberg’s målinger skulde det
være omtrent som 77 til 86); panden skråner noget mer tilbake fra
øiebuerne, som er sterkere fremtrædende end på de typiske
Fjeldfin-skaller. De undersøkte skaller av Skolte-Finner var av mer blandet
race, og var mer middelskaller; men de hadde mest likhet med
________________________________________________________t__________________
senere) beviser lite. Hvis Karelerne var indvandret dit efterat Nordmændene hadde
git dette navn, så blir det like uforståelig, at de ikke skulde ha tat sine stedsnavne
fra de der fastboende Bjarmer, istedenfor fra de tilfældig besøkende Nordmænd.
Enten måtte en da tro, at Nordmændene hadde hat fast bosætning der, og det er der
ingen tegn på, eller også at de fastboende Bjarmer hadde først optat navnet fra
Nordmænd; men da kunde de vel også ha optat det, selv om de oprindelig var Kareler;
og dermed falder denne indvending.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
