Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den tid hadde tilnærmelsesvis en slik sjømandsfærdighet, at de kan
ha været Nordboenes læremestre, blir vi nøtt til at anta, at det
var efter århundreders langsomme opøvning og utvikling i
sjø-mandsskap, at Nordboene nådde den overlegenhet på sjøen, som
de hadde ved vikingetidens begyndelse, da de för att og fram over
Nordsjøen og Nordhavet med store flåter som om det var deres
hjemme-farvand. Ser vi endvidere hvorledes, efter den tid,
skibstype, rigg, og seil, har holdt sig næsten uforandret i 1100 år like til
fembøringen og ofringen i vore dage — som indtil for få år siden var
den omtrent enerådende båtform i hele det nordlige Norge — da biir
det ikke rimelig at denne skibstype og den dertil hørende
sjømandsfærdighet skulde ha trængt så meget kortere tid til at utvikle sig.
Den første omtale av Nordboenes båter i literaturen findes hos
Tacitus, som nævner Svionernes flåter av robåter uten seil (se ovenfor
s. 84). Men længe før den tid finder vi skibe almindelig fremstillet
Helle rist- på helleristningene, som navnlig er hyppige i Bohuslen og i trak-
mngenes tene øst for Kristianiafjorden. Hvis de var naturalistiske fremstil-
skibe
’ linger vilde de gi værdifulde oplysninger om skibenes form og
størrelse i hine fjerne tider. Men de bestemte og eiendommelige
fællestræk som går gjennem alle disse skibsfremstillinger, like fra
Bohuslen og helt nord til Beitstaden, viser at
de har været stiliserte figurer, og vi kan
derfor ikke trække nogen sikre
slutninger fra dem med hensyn til skibenes
utseende.
Helleristninger fra Bohuslen.
Dr. Andr. M. Hansen [1908] har med sin
vanlige fantasi-fuldhet fremholdt likheten mellem
helleristningene og vasemaleriene fra den attiske
Dipylon-tid, og mener at der er en direkte
sammenhæng. Det forekommer høist sandsynlig at
helleristningenes stilart ikke er helt selvgrodd nordisk
kunst, men skyldes mer eller mindre påvirkning
fra Middelhavs-landene eller orienten, på samme
vis som vi har set at begravelses-skikkene (dysser,
jettestuer, o. s. v.) kom derfra. Dr. Hansen har
imidlertid overdrevet likheten mellem
Dipylon-kun-sten og helleristningene; flere av likhetene skyldes
klart nok at det er samme emner som fremstilles
(f. eks. spydkastning, kamp med hævede våben,
roere, ryttere, vogner o. s. v.), dernæst er f. eks. hjulet
eller soltegnet (øiet) fællestræk for større
kulturkredser. Derimot er andre vigtige træk forskjellig,
således er selve menneskefremstillingen ikke ens,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
