Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som av Hansen hævdet; den karakteristiske “egyptiske” stil i Dipylon-kunstens
mennesker, med de brede retvinklede skuldre, og den smale midje, findes netop ikke i
helleristningene, hvis menneskefremstilling fitertom er den mer naturalistiske, som
gjenfindes også hos mange naturfolk. Hansen fremhæver jo også likheter med
figurer fra Italien. Men det som her er av mest interesse er helleristningenes mange
fremstillinger av skibe, som i væsentlige træk er merkelig ensartet for de fleste av
dem, mens de adskiller sig fra alle skibsbilleder såvel i Dipylon- og anden
Middel-havs-kunst, som i den egyptiske og i den assyrisk-babyloniske kunst.
Helleristningenes skibsbilleder er så egenartede, at det er blit opkastet tvil, om det overhodet
er båter eller skibe som menes fremstillet, og f. eks. ikke snarere slæder. Der er
således ingen antydning til årer, som
er så karakteristiske for alle
skibs-fremstillinger i Grækenland, Italien,
Egypten, og Assyrien; heller ingen
sikre antydninger til seil, eller til ror,
hvilke også er karakteristiske for den
sydlige kunst. Dernæst er ofte den
underste linje, som skulde svare til
kjøl, i begge ender helt adskilt fra
S/Tlillmiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiniiiiiinmiiii
Helleristning ved Bjørnstad i Skjeberg,
Smålenene. Skibet er nær 4.5 m. langt (efter fotogr.
av prof. G. Gustafson).
øvre linje, som skulde være øverste bordgang. På den anden side kan de mange figurer
inde i “båtene” vanskelig opfattes som andet end mennesker, og da nærmest roere, hvorav
der kan være optil femti, desuten er der utvilsomme staaende mænd, tildels med våben;
dertil kommer, at om disse billeder alene fremstilte slæder, biir det uforståelig at det aldrig
skulde være antydet noget trækdyr foran dem. Men eiendommelige er disse mange
billeder bl. a. ved den typiske form såvel av forstavn som agterstavn. Forstavnen har med
forholdsvis få undtagelser to opbøide snabler, som er vanskelige at forstå. Den ene
av disse har man villet forklare som en gjengivelse av de fønikiske og græske
krigsskibes spore; men da skulde den være rettet forover og ikke være opbøid.
Agterstavnens form er også merkelig: hvad en måtte opfatte som skibets kjøl ender nemlig på
alle fremstillinger butt baktil, merkelig lik en slædemei; mens skibets øvre linje, som
skulde svare til den øverste bordgang, er bøiet opover og gjerne noget forover, i en mer
eller mindre jevn krumning, stundom med en to eller trebladet prydelse i enden, noget
lik de egyptiske skibes agterstavn (bil. s.
19). Denne fremstilling er blit så
ensartet fast, at den foruten på omtrent alle
helleristninger også går igjen i endnu
omhyggeligere gjennemført form på den
yngre bronsealders kniver. En slik
skibstype med kjøl som ender butt baktil er
ikke kjendt fra gammel tid i Europa,
hverken i Middelhavet eller i norden1.
De egyptiske, assyrisk-fønikiske, græske, romerske skibsfremstillinger (ss. 6, 19, 27, 37, 186,
187) utmerker sig alle ved at kjolen bøier sig op til at danne en jevnt krummet
agterstavn, og såvel Nydam-båten fra Slesvig (s. 84) som de fundene norske vikingeskibe har
alle netop en lignende opbøid agterstavn, som danner en jevn krumning like fra
kjølen (ss. 189, 190); og likeså på fremstillinger fra yngre jernalder (s. 187). Allerede
Tacitus sa jo uttrykkelig, at Svionernes skibe hadde ens for- og agterstavn. Den
1 Av nordiske skibs- og båttyper kunde den minde mest om fjord- og
Nordlandsjægtene, i vest- og nord-Norge; og også om prammen, som nu brukes i det
sydøstlige Norge.
Bronsekniv med skibsfremstilling fra den
yngre bronsealder. Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
