Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eneste likhet som kan findes, er muligens den tvert avskårne agterstavn på skib og
båter på gravstenen fra Novilara i Italien, men forstavnene er også her ulike.
Da således denne fremstilling av skibenes agterstavn ikke stemmer med nogen
gammel kjendt båt- eller skibstype, og det likeledes er vanskelig at forstå, hvordan
helleristnings-folket kan være kommet til at fremstille en båt med to opbøide
forstavner, og da det endvidere er en slående likhet mellem den nederste kjøllinje og en
slædemei, kunde en fristes til at tro,
at disse fremstillinger er ved en
idé-assosiation blit en forening av skib
og slæde. Disse helleristninger kan
oprindelig ha været forbundet med
begravelser, og skibet, som skulde føre
den døde, kan da være tænkt som
glidende frem både over vand, og over
is, eller gjennem luften, til det
hinsidige rike, og kjølen kan da uvilkårlig
ha fåt form av en mei. Som sidestykke
kan nævnes fra den langt senere
skalde-digtnings kjendinger, at skibet f. eks.
blev kaldt havets ski, eller omvendt
skien eller slæden godt kunde være
kaldt sneens skib. Slæden var jo forøvrig den tidligste form av kjøreredskap. Det
har muligens i denne forbindelse også en viss interesse, at i Egypten blev mumier
av kongelige personer ført med begravelsesbåtene på slæder til graven. At
helleristningene oprindelig har ståt i forbindelse med begravelser, kan også det tyde på at
billedstenene fra jernalderen, som på en vis har avløst helleristningene, fremstiller
ofte de dødes færd i båt til underverdenen eller det hinsidige (se billede s. 187). At
skibe spillte en fremtrædende rolle i forbindelse med de døde, fremgår også av de
merkelige gravsteder bygget av stener i form
av skibe, de såkaldte skibssætninger, i Sverige
og Østersjøprovinserne, også i Danmark og
nord-Tyskland. Disse tilhører den ældre jernalder.
Den almindelige haugsætning i skib i den yngre
jernalder er vel kjendt. Der synes således at
kunne spores en viss kontinuitet i disse skikke.
En viss kontinuietet i selve fremstillingen av
skibene kan også antydes ved den påfaldende
likhet som det er mellem den to eller
trebladede liljelignende stavnprydelse på
helleristningene, på den yngre bronsealders knive, på
gravstenen fra Novilara, og på så sene
fremstillinger som et par av skibene på
Bayeux-tapetet. De opbøide stavner på helleristningenes
skibe ender også ofte i spiraler lik agterstavnen
på stenen fra Stenkyrka på Gotland (s. 187), og
både for og agterstavn på andre stene fra yngre
jernalder på Gotland.
Alle er enige om at sætte helleristningene til bronsealderen;
men mens f. eks. O. MONTELIUS sætter enkelte av dem så tidlig som
mellem 1450 og 1250 f. Kr., har Andr. M. Hansen villet flytte dem
Ristninger på gravsten fra Novilara i Italien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
