Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kan tænkes at den forbindelse som fra først av har
fremkaldt disse likheter er gåt ikke rundt, langs Vest-Europas kyst, men
over land mellem Sortehavet og Østersjøen. Det er da mulig at
den skandinaviske båttype har først begyndt at utvikle sig i
Øster-sjøens indelukkede farvand. Her er det da også at Skandinavernes
(Suionernes) båter for første gang omtales i literaturen, av Tacitus,
og her er det at de tidligste kjendte båter av skandinavisk type er
fundet; det er de tre merkelige båter fra omkr. det 3. århundrede
e. Kr. som er fundet ved Nydam nær Flensburg. Den bedst
ved-likeholdte av dem (s. 84) er av ek og henimot 23 meter lang, med 14
årer på hver side, og har hat et mandskap på omkr. 40 mand. Båtene
var fuldstændig ens i begge ender, svarende til hvad Tacitus sier om
Svionernes båter; og de kunde roes begge veier. De hadde
åre-kjeiper med hamlebånd, lik dem som brukes på Norges vestkyst
og nordenfjelds. Der er ingen antydning til at båtene har hat mast
og seil, hvilket også stemmer med Tacitus. Det er ikke tvilsomt at
vi her har den typiske skandinaviske båtform, med så fine linjer og
så ypperlig tømmermandsarbeide, at det alene kan skyldes en
gammel kultur med mange århundreders utvikling.
Fra Østersjøen kan båtformen ha utbrett sig til Norge, hvor
den efterhånden har nådd sin største fuldkommenhet, og det er
værd at merke at netop der, hvor Østersjø-båten under utbredelsen
sydøstfra når en kyst med ypperlige havner, med rikere fiske, og
med større muligheter for længre havfærder, nemlig i Bohuslen og
Viken, der er det også helleristningene med skibsfremstillinger findes
i størst mængde. Et spørsmål er det også, om ikke selve navnet
vikinger står i forbindelse dermed, og oprindelig har betegnet mænd
fra Viken, Vikværinger; da de var særlig fremtrædende gik navnet
over til fællesbetegnelse for alle Nordboer, lik tidligere navnene
Eru-ler, Sakser, og Daner1. Ved færdsel over sjøen mot sydvest kan vel
også Nordboer meget tidlig ha truffet sammen med skibe fra
Middelhavet, som jo bl. a. för på tinlandet i syd-England, derved kan ny
påvirkning fra Middelhavet være kommet til. Når vi ser hvorledes
omflakkende Eruler nådde med sine skibe i det 5. århundrede helt
ned til Italien, biir ikke det utænkelig, og skulde det være noget
redskap som vi netop måtte vente skulde vise visse fællestræk over
store strækninger, så måtte det vel være skibe og båter.
1 Men viking er også forklart som stammende fra et keltisk ord, og skulde bety
kriger [jfr. A. Bugqe].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
