Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tacitus sier at Svionernes flåter bestod av robåter uten seil.
Det er vanskelig at bestride rigtigheten av en så bestemt uttalelse,
særlig da den støttes av Nydam-fundet, og av den omstændighet at
Angelsakserne synes at ha sat over sjøen til Britannien bare i
robåter; men Tacitus’s omtale gjælder særlig krigsskibe, og det er
utænkelig at ikke seilet for længst skulde være kjendt og brukt i
Skandinavien, særlig i Norge, på den tid. Det findes muligens
antydninger til seil allerede på helleristningene (øverste billede s. 182), og
likeså i ornamenterne på bronsealderens knive (se billede s. 183). For
et folk som var så henvist til at leve på og av sjøen var det vel ikke
rimelig, at det skulde hengå meget lang tid før de fandt på at
benytte sig av vinden, selv om de ikke oprindelig hadde fåt
opfindelsen fra Middelhavet.
Likesom Føniker og Græker hadde hurtigseilende langskibe med
mange roere for krigsbruk og sjørøveri, og andre bredere seilskibe
for handel (se s. 37) så har også Nordboene efterhånden utviklet to
slags skuter: de hurtige langskibe, og de bredere tunge
handelsskibe, busser og knarrer.
Men selv om den nordiske skibsbygning viser sammenhæng
Skibsbyg-med Middelhavets, og således ikke var mere selvgrodd end al ninsen 1
anden kultur på jorden, så var den skibstype som Nordboene frem- hoIgt!’
bragte sikkerlig alle tidligere skibe overlegne, liksom de selv
ubestridt var sin tids dygtigste sjøfolk. Den fuldkommenhet og det
rafi-nement i form, pi
med fine linjer, il
som vi finder i
de tre opbevarte
båter fra
Nydam, og i de tre
skibe fra begyndelsen av vikingetiden, eller fra omkring 800 —
røber i alle tilfælde århundreder gammel kultur på dette område;
og når vi ser den pragt som er utfoldet ved tilvirkningen av
Ose-bergskibet og av alle de redskaper, som fandtes sammen med det,
da forstår vi at det var ikke et opkomlingsfolk som har frembragt
dette, men et folk som nok kan ha fart over Nordsjøen allerede
tusen år tidligere, på Pytheas’s tid.
Selve indvandringen til Norge av flere stammer må også være
foregåt over sjøen. Således er sikkerlig Horder og Ryger de samme
stammer som Haruder (Keiser August’s Charuder og Ptolemaios’s
Den opbevarte del av vikingskibet fra Gokstad, nær
Sandefjord. 9. årh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
