Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjeldlandet ved Angmagsalik øst for Sermilik-fjord. Set fra drivisen i juli 1888.
heller ikke der indlandsisen sees fra sjøen. Den mest iøjnefaldende
top i denne række er Ingolv’s Fjeld.
Så langt er, efter min opfatning, beretningenes omtale av
jøklene på Grønlands østkyst let forståelig. Værre er det med de to
navne Blåserkr og Hvftserkr, som særlig i senere tid kom til at Blåserk.
bli de hyppigst nævnte. De er ofte blit blandet sammen og
forvekslet, og mens Blåserkr nævnes i de ældste kilder, biir navnet
Hvftserkr mer og mer almindelig i yngre kilder. Ofte har nyere
forfattere opfattet dem som stående i et visst motsætningsforhold til
hinanden, idet det ene skulde betegne en mørk bræ eller fjeldtop, og
det andet en hvit, hvilket jo også kunde forekomme naturlig. Men
det er påfaldende at mens alene Blåserkr nævnes i de ældste kilder,
som Landnåma (og Eirik Raude’s saga i Hauksbök), så forsvinder
det snart næsten helt fra literaturen, og fortrænges av Hvftserkr,
som først nævnes i håndskrifter fra det 14. århundrede og senere;
og i håndskriftet (A. M. 557 qv.) fra 15. århundrede av Eirik Raude’s
saga (likesom i andre sene utdrag av samme saga) står det
Hvitserkr istedenfor Blåserkr1. Ikke i noget islandsk håndskrift har
jeg fundet begge navne brukt samtidig, det er enten det ene eller
det andet, og ingensteds findes begge omtalt som to forskjellige
steder på Grønlands kyst. Det tør derfor være noget forhastet, når
man hittil uten videre har gåt ut fra at det skulde være to “fjeld”, ’
det ene et stykke nord på Grønlands østkyst, mens det andet skulde
ligge nær Kap Farvel. Allerede tidlig opfattedes de som fjeld. I
Ivar Bårdsson’s beskrivelse kaldes Hvitserk “ett høitt Bergh” nær
Hvarv, mens Bjørn Jönsson fra Skardså sier at det er et “fuglabiarg
i landnordurhafi” (d. e. Trollebotten eller Ishavet).
Efter navnenes betydning, som er den mørke (blå) serk og den
hvite serk, måtte det ligge nærmest at tro at de har været knyttet
til bræer, eller jøkler, lik f. eks. navne som Snehætta, og
Lodals-kåpa i Norge, Men det er også mulig at det har været serkens
form det er tænkt på, og at navnene har gjældt fjeldtopper; på
lignende vis som stakk er anvendt på topper i Norge (jfr. Løv-
1 Jfr. G. Storm, 1891, s. 7; Grønl. hist. Mind. I, s. 361.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
