Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stedsnavne
på
Østkysten.
på samme vis som at danske sjøfarere i sen tid har brukt det om
en høi ø, Dadloodit, i det sydligste Grønland [Gr. h. M. I, s. 453].
Når Hvitserk i Ivar Bårdsson’s beskrivelse kaldes et “høitt Bergh”,
som en ser en dag før en kommer til Hvarv, så må dette skyldes
en lignende misforståelse. Da Blåserk, uagtet det oprindelig kan
ha været et fjeld, blev blandet sammen med Mittjøkelen, og da
Hvitserk var navn på indlandsisen, altså også på Mittjøkelen, biir
det forståelig at navnet Blåserk efterhånden kunde fortrænges av
Hvitserk.
Det fortælles på et par steder i gamle beretninger, at når en
var mitt mellem Island og Grønland kunde en i klart veir på en
gang se Snæfellsjøkel, på Island, og Blåserk (eller Hvitserk)1, på
Grønland. Dette er efter min erfaring ikke mulig, selv om en tar
en sterk refraktion, eller endog luftspeiling, til hjælp; men
gjenskinnet på himmelen av landene eller isen kan en derimot se, og
en som seiler (langs iskanten) øst eller vestover, kan meget vel se
toppen av Snæfellsjøkel og toppen av Ingolv’s Fjeld på samme dag.
De islandske beretninger omtaler flere steder på Østgrønland,
som Kross-eyjar, Finnsbuöir, Berufjord (bera = binne), og fjorden
Øllum-Lengri. Til dem blev det ofte foretat fangstfærder fra
Øster-bygden, og de må ha ligget nær den, like nordenfor Kap Farvel.
REISER TIL GRØNLANDS NORDLIGE VESTKYST,
NORDR-SETUR, OG BAFFINSBUGTEN I MIDDELALDEREN
Nordenfor de nordligste bebodde fjorder i Vesterbygden, var
ubygdene. Dit søkte Grønlændingene hen hver sommer på fangst,
der lå hvad de kaldte Norörsetur (seta — opholdssted, altså de
nordlige opholdssteder), og disse fangststrøk er det vel også som
1 I de Walkendorffske tillæg til Ivar Bårdsson’s meddelelser om Grønland heter
det Hvitserk, som kan være en forveksling med Blåserk; det tillægges “oc da sigis
‘for vist, at der er icke da 30 Uger Søes [d. e. sjømil] til Land, i hvilcken Weg mand
‘vil uddrage til, enten til Grønland eller til Island” (se Grønl. hist. Mind. bd. III, s. 491).
Dette gir en merkelig rigtig avstand. I Bjørn Jonsson’s Grønlands Annaler (skrevet
før 1646) fortælles det, at “sira Einar Snorrason”, prest på Stadarstad nær Snæfellsnes
(han blev prest der 1502) eide en stor tolværing, som lastet med tørret skrei blev slitt
løs fra Øndverdarnes (vestpynten på Snæfellsnes) “og drev ut i havet, så at de så
‘begge jøklene, liksom Gunnbjørn fordum, både Snæfellsjøkel og så Blåserk på
Grøn-‘land; de har altså kommet nær Eiriks kurs (Eiriksstefnu)” (Grønl. hist. Mind. bd. I,
s. 123). Det er altså den samme forestilling om, at begge jøkler kan sees samtidig, som
i Bjørn’s verk også findes i omtalen av Gunnbjørn Ulvsson’s reise (se ovenfor s. 202).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
