Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norörsetur.
lag med Eskimoer, som vi vet bodde ved Disko-bugten, og
sandsynligvis også længere syd på den tid. Av dem kan nordboene
også ha lært jagten på isen, som har sat dem istand til at livnære
sig der nord om vinteren.
Den ældste omtale av fangstfærder til Grønlands nordlige
vestkyst findes i Historia Norwegiæ (13. årh.), hvor det sies, at jægerne
“mot nord” (fra Grønlændingene) finder “nogen små folk som de
kalder Skrælinger” (se senere kap. X).
Om Norörsetur er det få optegnelser i den bevarte literatur.
Der var et i middelalderen kjendt kvad derom, Norörsetudråpa,
digtet av en ellers ukjendt skald, Sveinn. Bare nogen korte
bruddstykker av det er kjendt fra Skålda, Snorra-Edda [jfr. Grønl.
hist. Mind. III, ss. 235 ff.]. Det er vildt og dystert, taler om Fornjöfs
stygge sønner [stormene], som først tok til at fyke [d. e. med sne],
og om Ægi’s ilingsglade døtre [d. e. bølgene], som vævet og tættet
det hårde sjørokk, næret av frosten fra fjeldgaren.
Til disse fangstfærder mot nord sigtes det også i Skåld-Helga
Rimur, når det heter [Grønl. hist. Mind. II, s. 492]:
“Gumnar föru 1 Greipar norör
‘Grønlands var ]bar bygöar sporör.
‘viröar åttu viöa hvar
‘veiöiskapar at leita fcar
‘Skeggi enn pruÖi skip sitt bjö,
‘skutunni rendi norör um sjö,
‘höldum ekki hafit vannst,
‘hvarf i burtu, en aldri fannst1.”
Mændene för nord i Greipar
Der var Grønlands bygde-ende
Mændene kunde der vide
søke sig veideskap
Skegge den prude rustet sit skib
med skuten för han nord i sjøen,
av mændene havet ikke overvandtes
borte blev de, og aldrig fandtes.
Av Håkon Håkonsson’s saga fremgår det at Nordrsetur var en
velkjendt del av Grønland; det heter nemlig om Grønlændingenes
underkastelse under den norske krone at de hadde lovet
“at gi kongen bøter for alle manddrap, hvad enten det var norrøne mænd eller
‘grønlandske, og hvad enten de blev dræpt i bygden eller i Nordrsetur, og alt nord
‘under stjernen [d. e. polstjernen], så skulde kongen ha sin mandebod” [Grønl. hisf
Mind., II, s. 779].
I Bjørn J6nsson’s Grenlands Annaler (jfr, ovenfor s. 202) er
disse Nordrsetu-færder nærmere omtalt, og likeså en merkelig reise
mot nord i 1267 [Grønl. hist. Mind. III, ss. 238 ff.]. Det heter der:
“Alle storbønder i Grønland hadde store skib og skuter bygget til at sende til
‘Norörsetur efter fangst med alskens fangstredskap (veiöiskap) og teljet trævirke
‘Ctelgöum viÖum); og stundom för de selv med, — som det er meget omtalt i fortælling- * 6
1 Se også om reisen til Greipar og ophold av fredløse der i samme digts 5. og
6. sang, Grønl. hist. Mind. II, ss. 522 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
