Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘ene, både i Skåld-Helga saga, og i den om Tordis; der var den meste fangsten
sæl-‘tjære [tran], for al saelveide var der bedre end hjemme i bygdene; smeltet sælfett blev
‘heldt i hudkjeiper [egti. skindbåter, men her menes vel skindsækker], og ophængt
‘imot vinden ute på hjell, til det tyknet, siden blev det tilberedt som det skulde være.
‘Nordrsetu-mændene hadde sine boder eller hus (skåla) både i Greipar og i
Kröks-’fjaröarheiör [Kroksfjords-hede]. Rækved er det der, men ikke voksende træ. Denne
‘Grønlands nordende tar helst op trær og alt havræk som kommer fra Marklands
bottner . .
I et næste avsnit: “Om seilasen nord til ubygdene”
(sandsynligvis fra en anden og senere kilde) står det:
“Grønlændingene må jamt ha seilaser nord til ubygdene, i den nordre
lands-‘enden eller odden både for træets [d. e. rækvedens] og fangstens skyld; det heter
Greipar og Kröksfjaröarheiör; dit er stor og lang sjøreis1; det vidner grannelig
Skåld-Helga-saga; der er det kvædet om det:
“Garpar kvomu i Greypar norör (Mændene kom til Greipar nord
’Grønlands er par bryggju sporörV’ der er Grønlands brygge-spor [ende]).
‘Stundom er denne deres fangsttid (vertiö) i Greipar eller Kroksf jardarheidr kaldt
‘NorÖrseta.”
Efter denne skildring må vi søke Nordrsetur, med Greipar og Greipar og
Kroksf jardarheidr nordover fra Vesterbygdens nordende, som efter Kr°ks fj
ardandre beskrivelser må ha været ved Straumsfjorden paa omtrent BeIiggeDhet
66V20 n. br. (se s. 205). Der nord skulde det altså ha været rækved
at finde, og god sælfangst. Særlig det sidste passer på strøkene
ved Holstensborg og nordover til Egedes minde (d. e. mellem 66° og
68Y20 n. br.), og endvidere i Diskobugten og Vaigat (jfr. kart s. 199).
Der nord var det foruten god sælfangst også god hvalrossfangst,
og den var værdifuld på grund av tænderne og huden, som var
Grønlands vigtigste utførselsvarer [jfr. bl. a. Kongespeilet, ovenfor
s. 213]. Der nord var det også narhval, hvis tand eller spyd var
endnu værdifuldere end hvalrosstænderne. Greipar1 * 3 kan ha været
1 Ritmester Isachsen [1907] har tillagt dette uttryk (som han efter Grønl. hist.
Mind. gjengir med “lang og vanskelig sjøvei”; men det står “mikit og långt sjöleiöi”)
megen vegt for at bevise at Nordrsetur måtte ligge langt mot nord. Men av selve
teksten sees det, at denne forestilling om den lange sjøreis er tat fra Skald-Helge
kvadet (hvor også lignende uttryk brukes), som er av sen oprindelse, og følgelig lite
pålitlig til at bygge den slags slutninger på. Endvidere hørte, efter kvadet selv,
Skald-Helge nærmest hjemme i Østerbygden, og derfra til Holstensborg, på 67° n. br.,
var det stor og lang sjøvei.
* Dette er klart nok feil for bygöar sporör (bygde-ende), som det står i de
opbe-varieSkåld-Helga Rimur (se ovenfor s. 228).
3 Greipar, flertal av Greip, skulde nærmest bety grepet eller mellemrummet
mellem fingrene, men kan også mene bergkløfter. Navnet synes at peke på en særlig
kløftet eller fjordskåret kyst, og kan passe på hele landet nordover fra Straumsfjorden,
f. eks. ved Holstensborg på henimot 67°.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
